Fra digtsuiten "Ett folk", første gang offentliggjort i Svenska Dagbladet den 22. september 1899; senere medtaget i samlingen Nya dikter fra 1915.
Så sandt er det, at vi ejer et fædreland,
vi har alle arvet det på samme måde,
med samme ret og med samme obligation
for både de fattige og de rige;
og derfor ønsker vi at stemme frit
som før blandt skjolde og buer,
men ikke vejet midt blandt købmænd,
som pengeposer på vægte.
Vi kæmpede sammen for hjem og hjemstavn,
da vores kyster blev brændt.
Det var ikke kun herrerne, der greb til sværdet,
da advarselslampen tændte.
Ikke kun mestrene gik ned
men også mænds tjenere.
Det er en skam, det er en plet på Sveriges banner,
at borgerrettigheder er penge.
Det er en skam at sidde ned, som vi har gjort,
og templer til andre verdener,
men at kaste sten mod sin egen port
og taler dårligt om os selv.
Vi er trætte af at bløde for vores egen dolk,
at adskille hjertet fra hovedet;
vil vi være ét folk,
og vi er og bliver, hvad vi vil.
Abonnér på YouTube:
Hvis du sætter pris på Allmogens uafhængigt arbejde for at skildre vores fine svenske historie og nordiske kultur, er du velkommen til at købe noget lækkert i butikken eller støtte os med en frivillig donation. På forhånd tak!
Støtte Allmogens via Swish: 123 258 97 29
Støtte Allmogens af tilmeld dig
Støtte Allmogens i dit testamente
