Et digt fra Dan Anderssons digtsamling Sorte ballader (1917), der blev udgivet tre år før hans tragiske død.
Vores ild er rød som den aften, der brændte
bag Dombergets bølgede ked,
rød som elgblod, der løb dampende
i sandet på Hautana hede.
Vi drømmer, og drømmen er varm og rød,
er drømmen om snor og gispende nød,
er et brag og en raslen af skrabende horn
og knald, der synger om en død.
En elgkalv kom løbende fra Västmora eller
og fik medlidenhed og måtte løbe igen,
men i mørket på begravelseshuset blev hans mor dræbt,
tre miles har vi løbet for det!
Vi slagtede gladeligt på Stormyrens skær,
efter køreturen endeløst lang,
og kød, som vi har stegt på risbålet der
og sover på granen i bunden af den klippefyldte dal,
sovset af skovenes sang:
"Læg dig til at sove, læg dig til at sove, hvil dine senede ben!
Drøm kød, drøm blod, drøm død!
Vi har gamle, gamle forfædre fra spydkast og stenkast,
vi er store, stærke jægere, og drab er vores brød."
Og i drømmen spænder vi
muskler af stål,
og vi bider tænderne sammen en efter en!
Vores nakker strækker sig stift,
vores negle graver huller,
ved siden af ilden, den røde,
og natten er så sen!
Stille og roligt, squat! Sæt dig ind i det!
Kast din lanse sikkert!
Lille vildmand i din blodige drøm!
Bor din kniv i knoglen,
og i blodets røde glød
du skal reflektere - reflektere -
så skinnende vil aldrig blive
din økse af sten!
Du skal danse alle jægernes dans,
siden du tyggede på din lever,
og sørgede over dit blod!
Med maven fuld af dyreblod
du skal ligge hos din kvinde,
der vil give jer små jægere mad
hvis lykke er godt for dig.
Små jægere, der dræber,
af frygt og af lyst,
for maven og for kvinden
sig selv og hinanden.
Abonnér på YouTube:
Hvis du sætter pris på Allmogens uafhængigt arbejde for at skildre vores fine svenske historie og nordiske kultur, er du velkommen til at købe noget lækkert i butikken eller støtte os med en frivillig donation. På forhånd tak!
Støtte Allmogens via Swish: 123 258 97 29
Støtte Allmogens af tilmeld dig
Støtte Allmogens i dit testamente
