Arbejderbevægelsen før og nu

1. maj! Nu, hvor den værste uro har lagt sig, er det måske et godt tidspunkt at læne sig tilbage og reflektere over arbejderbevægelsen i fortid og nutid.

Lad os varme op med to linjer fra Internationale, en af arbejderbevægelsens største sange:

"Bådenes tilstand og love undertrykker os,
vi under beskatning graver ned."

Hvor mange på venstrefløjen tror De, at de synger disse linjer med oprigtig entusiasme og kampgejst i dag?

Her er nogle mere passende linjer af stemmeretskæmperen Isidor Kjellberg (1841-1895), der grundlagde Sveriges første stemmeretssammenslutning i Linköping den 24. juli 1887, og hvis agitatoriske digt blev hørt på mange af den tidlige arbejderbevægelses stemmeretmøder i det sene 19. århundredes krakler- og bondehytter.

Digtet agiterer ikke mod kapitalen, men mod staten.

I det tredje og sidste bind af "The Freedom Struggles of the Swedish Allmog" beskrives Kjellberg af Alfred Kämpe som "den utrættelige gamle forkæmper for valgret", og det var også i denne bog, at digtet blev fundet.

Kämpe beskriver i bogen, hvordan statens fødevaretold på korn og mel truede i 1887, og især "ville være til ulempe for de fattige, og derfor opstod der blandt de lavere borgerlige en gryende utilfredshed, som gav landboksbevægelsen en impuls. Når agitatorerne, som i begyndelsen var ret få, ankom til et mere folkerigt sted, samledes store skarer af de fratrådte og lyttede til dem."

I en rapport fra det nordlige Ångermanland, der blev offentliggjort i Sundsvalls Avis den 26. februar 1887, kan man læse følgende om befolkningens holdninger til toldvæsenet:

"De fleste af deltagerne gav udtryk for den opfattelse, at en afgift på korn, hvis den blev indført, ville være uretfærdig i allerhøjeste grad, da den ville ramme befolkningen i de fem nordlige amter, i Dalarna, i de såkaldte. Snapphane-distriktet i Småland og på Hallands højderyg, i de finske skove i Värmland, for arbejderne og fiskerne i kystbefolkningen i resten af Sverige og for hele Sveriges bybefolkning og dermed for størstedelen af Sveriges befolkning, som under ingen omstændigheder kunne producere deres behov for malet og usmalet korn, ville have den virkning direkte at øge prisen på de mest nødvendige livsfornødenheder og indirekte at hæve prisen på nogle andre forbrugsvarer, mens prisen på korn, der øges af afgifterne, ville gavne relativt få godsejere."

Kjellbergs digt, og selve Internationale, giver et perspektiv på, hvor langt nutidens politiske skala er skiftet i retning af tvangskollektivisme. Fra at have været, i det mindste delvist, en libertær bevægelse for lavere skatter og statslig protektionisme er det nu venstrefløjen, der råber højest efter højere skatter og mere statslig kontrol over samfundet. En stor del af den moderne venstrefløj er således blevet det, som den oprindelige venstrefløj kæmpede imod. De er nu en del af det statslige enevælde.

"Staten vil hjælpe! Staten skal gribe ind! Staten skal støtte! Det er råbet", sagde Vilhelm Moberg i en tale i Norrtälje den 12. oktober 1947. Han fortsætter:

"Og staten sniger sig ind på os, frister og frister: Her skal der være hjælp! Her er intervention! Her skal der være hjælp!

Staten beder kun om en lille smule til gengæld. Kun en lille bagatel, nemlig den enkeltes frihed. Den enkeltes underkastelse under hans enevælde."

Et eller andet sted på vejen glemte repræsentanterne for arbejderbevægelsen, at staten og kapitalen sidder i samme båd. Måske var det i det øjeblik, at de selv smed årerne, satte sig forrest på de fine sæder og overlod roarbejdet til os andre.

Abonnér på YouTube:

Hvis du sætter pris på Allmogens uafhængigt arbejde for at skildre vores fine svenske historie og nordiske kultur, er du velkommen til at købe noget lækkert i butikken eller støtte os med en frivillig donation. På forhånd tak!

Støtte Allmogens via Swish: 123 258 97 29
Støtte Allmogens af tilmeld dig
Støtte Allmogens i dit testamente