Køb vores historiske kort - 1% går direkte tilbage til arven

25. marts 1644: Massakre på skånske bønder i slaget ved Borst

Slaget ved Borst

Et slag mellem 300 veltrænede og veludstyrede svenske soldater og en bondegruppe på omkring 500 skånske bønder.

På denne dato bliver op mod 500 skånske bønder ifølge den lokale mundtlige tradition massakreret af svensk kavaleri i slaget ved Borst nord for Vombsjön i Fars härad i Skåne, som dengang var en del af Danmark. I slutningen af artiklen finder du links til Kulturarvsstyrelsens rapporter, hvor du kan læse om resultaterne af deres arkæologiske undersøgelser.

Arrangementet i korte træk:

Sverige angreb Danmark-Norge i en krig, der kom til at blive kaldt Den torstensonske krig, som varede mellem 1643 og 1645. Krigen blev indledt af Axel Oxenstierna med det formål at ophæve den danske Øresundstold og opnå strategiske gevinster for at gøre fremtidige danske angreb på Sverige vanskeligere.

På sydfronten mod det danske Skåne blev et felttog ledet af feltmarskal Gustav Horn, som blev kendt som Horns krig. Den 14. februar 1644 trængte en svensk hær ind i Skåne via Markaryd under kommando af Horn.

"En svensk kavalerienhed bestående af to eskadroner, i alt 300 ryttere og tropper, under kommando af generalmajor Hans Wachtmeister, blev i marts sendt ud fra Lund for at skaffe forsyninger og mad til hæren." - Evert Persson,
historieinteresserede

Det var disse 300 ryttere, der på vej til at plyndre Bjärsjölagård og Övedskloster, mødte modstand ved Borstbäcken bestående af op til 500 dårligt bevæbnede og utrænede skånske bønder. Bondeoprøret siges at være opstået i alle sogne i Färs härad. Spyd, køller, køller, våben og lejlighedsvis en hjulslåsgevær mødte hærdede svenske soldater med skydevåben og blankvåben. Færingerne blev hurtigt besejret, og ifølge legenden mistede alle bønderne livet og blev begravet i en massegrav i nærheden af slagmarken. Der er dog ikke fundet nogen massegrav under arkæologiske undersøgelser.

Sporene fra slaget ved Borst er stadig synlige i dag. Billedet viser landmændenes udgravede kanonskjul, hvor der angiveligt har stået to 3-punds kanoner, kaliber 7,65 cm.
Ifølge lokale mundtlige overleveringer er disse gruber kanonforsvar fra slaget. Arkæologiske undersøgelser foretaget af Kulturarvsstyrelsen gør det dog mere sandsynligt, at der er tale om spor af senere militærøvelser udført af Hjemmeværnet eller Landstormen.

Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange landmænd der reelt mistede livet den dag. Det, der skete, er blevet overleveret gennem lokale mundtlige traditioner. Der findes kun få skriftlige beviser. At slaget fandt sted, vides dog med stor sikkerhed, efter at Kulturarvsstyrelsen UV Syd i foråret 2006 og senere i 2007 foretog en undersøgelse og fandt en masse fund på stedet, der bekræftede den lokale mundtlige tradition.

"Vi mener, at de arkæologiske resultater i høj grad har styrket sandheden af den lokale mundtlige tradition om, at der var kampe i Borstabäcken. Selv om der kun er få fund, peger de samstemmende på en datering fra det 17. århundrede." - Kulturarvsstyrelsen UV Syd-undersøgelse 2006:2

Kulturarvsstyrelsens feltundersøgelser

Kulturarvsstyrelsen UV Syd-undersøgelse 2006:2
Kulturarvsstyrelsen UV Syd-undersøgelse 2007:7

Abonnér på YouTube:


Hvis du sætter pris på Allmogens uafhængigt arbejde for at skildre vores fine svenske historie og nordiske kultur, er du velkommen til at købe noget lækkert i butikken eller støtte os med en frivillig donation. På forhånd tak!

Støtte Allmogens via Swish: 123 258 97 29
Støtte Allmogens af tilmeld dig
Støtte Allmogens i dit testamente

Populære

Skal vi blive hørt på søndag?

Få nyhedsbrevet hver søndag morgen med ugens artikler om svensk historie og nordisk kultur. Gratis!

Perfekt! Tjek din indbakke og bekræft din tilmelding, så er du klar!