Køb vores historiske kort

Albertus Pictor - vores førende middelalderlige kunstner

Malerier i koret i Härnevi Kirke, Uppland, med Samson og løven. Malerierne blev udført af Albertus Pictor og hans værksted i anden halvdel af det 15. århundrede. Foto: Matteth, CC BY-SA via Wikimedia Commons

En af de kunstnere fra det 15. århundrede, der har efterladt det stærkeste arvegods i Sverige, er Albertus Pictor (Albrekt Painter), som udsmykkede mere end 30 kirker, hovedsageligt i Uppland, Västmanland og Södermanland. Hans kunst opleves bedst i de seks kirker, hvor billederne aldrig er blevet overmalet: Härkeberga, Härnevi, Odensala, Täby, Floda og Kumla kyrkby.

Det 15. århundrede kan siges at være vægmaleriets æra i Sverige. Overalt i landet blev kirkernes vægge og hvælvinger dekoreret med talrige og ofte farverige billeder med motiver fra både Bibelen og almindelige menneskers hverdag. Senere førte reformationen til en ændring af de kirkelige idealer i en mere beskeden retning, så i mange tilfælde blev kunstværkerne renoveret væk. I det 18. århundrede begyndte middelaldermalerier også at blive opfattet som vulgære, hvilket førte til, at mange af dem blev kalket. I nogle kirker kan vi dog stadig se middelalderens billedrigdom i dag, enten fordi malerierne er blevet ladt i fred, eller fordi de er blevet befriet for de mørke lag af gips.

En af de kunstnere fra det 15. århundrede, der har efterladt sig den stærkeste arv, er Albertus Pictor (Albrekt Målare), som udsmykkede mere end 30 kirker, hovedsageligt i Uppland, Västmanland og Södermanland. Det faktum, at flere af dem er undgået at blive ofre for forkalkning, vidner om, at hans karakteristiske stil blev værdsat og anset for værdig at blive beskyttet. I dag har vi grund til at være taknemmelige for dette. Pictor's ekstremt rige billedverden er en fantastisk kilde til viden om levevilkårene i middelalderens Sverige, mens de kirker, han udsmykkede, er enestående seværdigheder.

Stjernehvælving i loftet i kirkeskibet i Sala sognekirke i Västmanland. Kirken blev bygget i det 14. århundrede og fik sine stjernehvælvinger i 1460'erne. Foto af Calle Eklund, CC BY-SA via Wikimedia Commons

Man ved ikke meget om Albertus Pictor's baggrund, men han blev sandsynligvis født i 1440'erne. Meget tyder på, at han kom til Sverige fra Tyskland som ung voksen. I nogle kirker har han efterladt signaturen "Albertus Ymmenhausen", hvilket tyder på, at han havde sine rødder i et af de tyske samfund, der i middelalderen blev kaldt Immenhausen. Det kan forklare hans særlige stil med en livlighed og farvebrug, som var usædvanlig i Norden på den tid. Måske havde han været i lære et eller andet sted på kontinentet, før han af en eller anden grund flyttede nordpå.

Pictor synes først at have boet i Arboga, hvor han blev registreret som borger i 1465. Han nævnes første gang i Stockholms jordebog i 1473, hvor han gifter sig med "Johan målare's enke" og lader hendes børn modtage deres faderlige arv. Måske var ægteskabet en måde at overtage en stilling som malermester i byen på, samtidig med at enken fik sikret sit levebrød. Hustruen tog et hus med til Norreport, som blev parrets hjem.

Mellem 1479 og 1508 nævnes Pictor ti gange i Stockholms tankebøger. Nogle gange kaldes han "maler", andre gange "perlebroder", hvilket betyder, at hans kunstneriske praksis omfattede både kirkemaleri og perlebroderi. Der er også en note om, at han spillede orgel ved en begravelsesmesse i Storkyrkan. Han synes således at have været en mand med mange talenter. I 1507, hvor han må være næsten 70 år gammel, beskrives han som "liggende på sin seng" af sygdom, så han måtte lade sig repræsentere af sin hustru i en tvist. 1509 er hans navn markeret med en streg i Stockholms byskala, hvilket sandsynligvis skal tolkes som hans død. Hans hustru Anna overlever dog i skriftlige kilder indtil 1522.

Loftsmalerier i Härkeberga kirke. Foto: Sniper Zeta, CC BY-SA via Wikimedia Commons

Piktors stil og teknik adskiller sig betydeligt fra det, der var almindeligt i svenske kirker i hans levetid. Ofte lægges glasurer oven på hinanden for at skabe dybde. Detaljeringsgraden er også usædvanlig. Tøjet folder sig, hårlokkerne skifter i forskellige nuancer, og mennesker er afbildet i en naturlig bevægelse. Ansigtstrækkene er varierede og udtryksfulde på en måde, som man sjældent ser i skandinavisk kunst fra denne periode.

Det, der har gjort Pictor berømt og værdsat, er imidlertid ikke kun hans karakteristiske udtryk, men også hans vidtrækkende karakter. Mange af kirkerne er blevet udstyret med en forbløffende overflod af billeder. Intet rum er tomt; rummet mellem billederne er fyldt med stencilerede ornamenter, mens billedfelterne er afgrænset af borter. Det bedste eksempel på denne overdådighed er måske Härkeberga Kirke, hvor væggene og loftet er helt fyldt med figurer. 

Hvælving i Härkeberga kirke. Foto: Niklas Tyrefors, CC BY-SA 3.0 via Wikimedia Commons

Pictor ser ud til at have brugt Biblia Pauperum (De Fattiges Bibel) som hjælp, da nogle af hans motiver ligner bogens illustrationer. Det er dog klart, at kunstneren og hans lærlinge nogle gange havde svært ved at gengive de ukendte omgivelser. Det er måske ikke så let at male en hvalfisk eller en kamel, hvis man kun har vage forestillinger om, hvordan de ser ud, og i nogle tilfælde er det tydeligt, at kunstnerne har fantaseret frit. Folkets tøj og træk er mere typiske for det svenske bondesamfund end for bibelmenneskene, og mærkelige fantasidyr sniger sig rundt i hjørnerne.

Jonas kommer ud af hvalens mave i Täby kirke. Foto: Björn Strömfeldt, CC BY-SA 3.0 via Wikimedia Commons

En anden af Pictor's mest berømte kirker ligger i Täby. Også her er interiøret fyldt med figurer, men den mest berømte er afbildningen af en mand, der spiller skak med døden. "I play you mate" er skrevet over billedet, og vi kan se manden, der krammer sig forfærdet om brystet, da han indser, at spillet er tabt. Døden derimod griner tilfreds. Som barn så filmskaberen Ingmar Bergman dette maleri og blev så betaget af det, at han senere i livet brugte det som inspiration til filmen Det syvende segl.

Døden spiller skak. Foto: Håkan Svensson via Wikimedia Commons

Pictor udtænkte et bestemt mønster for motivfordelingen, som han gentog i flere kirker. Billederne fra Det Nye Testamente løber langs væggene i kirkeskibet, mens scener fra Det Gamle Testamente er afbildet i de hvælvede lofter. I kirkeskibet er der billeder med moraliserende budskaber og mere profane billeder. Der er hyppige advarsler mod spil, druk og trolddom. Beskueren ser mennesker, der spiller på middelalderlige musikinstrumenter, mens datidens tankeverden bliver tydelig i motiver fra folklore. I Härkeberga kirke ses f.eks. en mælkehare, der kaster stjålen mælk op i et kar.

 Mælkehare, bjørn eller bræk, der kaster stjålen mælk op i et kar. Mælkeharen var et magisk væsen i svensk folklore, der blev brugt til at stjæle mælk fra naboens køer. Foto: Achird, CC BY-SA 3.0 via Wikimedia Commons

Billedsættet indeholder også gentagelser. Et motiv, der går igen i flere kirker, er livshjulet, som viser et menneske, der kæmper sig opad mod livets stolte top, for så at styrte nedad, gammel og svag, mod den ventende død. Døden har en skovl i hånden, hvilket indikerer, at han er klar til at grave mandens grav. Dommedag, hvor de døde genopstår fra deres grave, er et andet tilbagevendende tema, som skildres med iver. En version viser endda en mand, der skraber snavs ud af sit ene øre, mens han forlader kirkegården.

Livshjulet i Härkeberga kirke. Foto: Ulf Rydin, CC BY-SA 4.0 via Wikimedia Commons

I middelalderen, hvor kun få mennesker kunne læse og skrive, og hvor prædikenerne blev holdt på latin, må billeder have været meget vigtige for kirkegængerne. I en ellers billedfattig verden må det have været en stærk oplevelse at træde ind i de kirker, som Pictor udsmykkede. Hvilken værdi Pictor's malerier havde for datidens mennesker, og hvordan de blev opfattet, forstår vi måske ikke engang. Men selv i dag kan vi blive overvældet af hans sjælfulde fortællinger og dramatiske scener. Malerierne er nu et halvt årtusind gamle, men de fascinerer fortsat og bringer nye budskaber til det moderne menneske.

I Lids Kirke i Nyköping har Pictor efterladt en signatur i form af et selvportræt. Billedet er stærkt slidt, men det er stadig muligt at se en ordentlig mand i en velskåret frakke, bukser og trense sko, alt sammen i overensstemmelse med tidens mode. Hans ansigt er indrammet af et tykt hår, og over hans hoved er der en løkke med ordene "Husk mig, Albertus, maler af denne kirke" på latin. Det er en ekstravagant selfie fra det 15. århundrede, selv om kunstneren ydmyger sig selv ved at knæle i en bedende stilling.

Det eneste kendte selvportræt af Albrecht Maler med teksten "Husk mig, Albertus, denne kirkes maler". Foto: Wikimedia Commons

Med nutidens perspektiv på hans livsværk kan vi nok sige, at Pictor fortjener beundring. I alt har han efterladt hundredvis af kvadratmeter malede flader, som indeholder et storslået skatkammer af billeder. Få, om nogen, fortjener bedre at blive betragtet som Sveriges største middelalderkunstner, og hans bøn om at blive husket er værd at blive ved med at lytte til.

Fodnote: Der findes i øjeblikket 36 kirker med malerier, der tilskrives Albertus Pictor. Tilstanden varierer dog. Hans kunst opleves bedst i de seks kirker, hvor billederne aldrig er blevet overmalet: Härkeberga, Härnevi, Odensala, Täby, Floda og Kumla kyrkby.

Læs mere: 

https://historiesajten.se/visainfo.asp?id=635

https://popularhistoria.se/kultur/konst/konstnarer/medeltida-mastaren-albertus-pictor

https://sok.riksarkivet.se/sbl/Presentation.aspx?id=5647

http://christermalmberg.se/pictor/index.php

Abonnér på YouTube:


Hvis du sætter pris på Allmogens uafhængigt arbejde for at skildre vores fine svenske historie og nordiske kultur, er du velkommen til at købe noget lækkert i butikken eller støtte os med en frivillig donation. På forhånd tak!

Støtte Allmogens via Swish: 123 258 97 29
Støtte Allmogens af tilmeld dig
Støtte Allmogens i dit testamente

Populære