Køb vores historiske kort
Kultur
Albertus Pictor - vores førende middelalderlige kunstner
feb
En af de kunstnere fra det 15. århundrede, der har efterladt det stærkeste arvegods i Sverige, er Albertus Pictor (Albrekt Painter), som udsmykkede mere end 30 kirker, hovedsageligt i Uppland, Västmanland og Södermanland. Hans kunst opleves bedst i de seks kirker, hvor billederne aldrig er blevet overmalet: Härkeberga, Härnevi, Odensala, Täby, Floda og Kumla kyrkby.
Det 15. århundrede kan siges at være vægmaleriets æra i Sverige. Overalt i landet blev kirkernes vægge og hvælvinger dekoreret med talrige og ofte farverige billeder med motiver fra både Bibelen og almindelige menneskers hverdag. Senere førte reformationen til en ændring af de kirkelige idealer i en mere beskeden retning, så i mange tilfælde blev kunstværkerne renoveret væk. I det 18. århundrede begyndte middelaldermalerier også at blive opfattet som vulgære, hvilket førte til, at mange af dem blev kalket. I nogle kirker kan vi dog stadig se middelalderens billedrigdom i dag, enten fordi malerierne er blevet ladt i fred, eller fordi de er blevet befriet for de mørke lag af gips.
En af de kunstnere fra det 15. århundrede, der har efterladt sig den stærkeste arv, er Albertus Pictor (Albrekt Målare), som udsmykkede mere end 30 kirker, hovedsageligt i Uppland, Västmanland og Södermanland. Det faktum, at flere af dem er undgået at blive ofre for forkalkning, vidner om, at hans karakteristiske stil blev værdsat og anset for værdig at blive beskyttet. I dag har vi grund til at være taknemmelige for dette. Pictor's ekstremt rige billedverden er en fantastisk kilde til viden om levevilkårene i middelalderens Sverige, mens de kirker, han udsmykkede, er enestående seværdigheder.
Om Albertus Pictors bakgrund vet vi föga, men sannolikt föddes han på 1440-talet. Mycket tyder på att han som ung vuxen kom till Sverige från Tyskland. I några kyrkor har han lämnat efter sig signaturen “Albertus Ymmenhausen”, vilket antyder att han hade sina rötter i något av de tyska samhällen som under medeltiden kallades Immenhausen. Det skulle i sådana fall kunna förklara hans speciella stil, med en livfullhet och färgbearbetning som vid den tiden var ovanlig i Norden. Kanske hade han gått i lära någonstans ute på kontinenten innan han av någon anledning flyttade norrut.
Pictor verkar först ha varit bosatt i Arboga, där han 1465 registrerades som borgare. I Stockholms jordebok omtalas han första gången 1473, då han gifter sig med “Johan målares änka” och låter hennes barn få ut sitt fädernearv. Kanske var giftermålet ett sätt att överta en plats som målarmästare i staden, samtidigt som änkans försörjning tryggades. Med i boet förde hustrun ett hus vid Norreport, som blev makarnas hem.
Mellan 1479 och 1508 omnämns Pictor vid tio tillfällen i Stockholms tänkeböcker. Han kallas ömson “målare”, ömson “pärlstickare”, vilket innebär att hans konstutövning innefattat både kyrkomålning och pärlbroderi. Det finns även en notering om att han spelat orgel på en begravningsmässa i Storkyrkan. Han förefaller således ha varit en man med många begåvningar. Skattelängden vittnar också om att hans inkomster var högre än för andra inom samma skrå. 1507, då han måste ha varit närmare 70 år, beskrivs att han “på sängen ligger städse” av sjukdom, så att han måste företrädas av sin hustru i ett tvistemål. 1509 markeras hans namn med ett streck i Stockholms stads skottebok, vilket förmodligen ska tolkas som att han avlidit. Hustrun Anna finns dock kvar i skriftliga källor fram till 1522.
Piktors stil og teknik adskiller sig betydeligt fra det, der var almindeligt i svenske kirker i hans levetid. Ofte lægges glasurer oven på hinanden for at skabe dybde. Detaljeringsgraden er også usædvanlig. Tøjet folder sig, hårlokkerne skifter i forskellige nuancer, og mennesker er afbildet i en naturlig bevægelse. Ansigtstrækkene er varierede og udtryksfulde på en måde, som man sjældent ser i skandinavisk kunst fra denne periode.
Det, der har gjort Pictor berømt og værdsat, er imidlertid ikke kun hans karakteristiske udtryk, men også hans vidtrækkende karakter. Mange af kirkerne er blevet udstyret med en forbløffende overflod af billeder. Intet rum er tomt; rummet mellem billederne er fyldt med stencilerede ornamenter, mens billedfelterne er afgrænset af borter. Det bedste eksempel på denne overdådighed er måske Härkeberga Kirke, hvor væggene og loftet er helt fyldt med figurer.
Pictor ser ud til at have brugt Biblia Pauperum (De Fattiges Bibel) som hjælp, da nogle af hans motiver ligner bogens illustrationer. Det er dog klart, at kunstneren og hans lærlinge nogle gange havde svært ved at gengive de ukendte omgivelser. Det er måske ikke så let at male en hvalfisk eller en kamel, hvis man kun har vage forestillinger om, hvordan de ser ud, og i nogle tilfælde er det tydeligt, at kunstnerne har fantaseret frit. Folkets tøj og træk er mere typiske for det svenske bondesamfund end for bibelmenneskene, og mærkelige fantasidyr sniger sig rundt i hjørnerne.
En annan av Pictors mest kända kyrkor finns i Täby. Även här är interiören översållad av figurer, men mest omtalad är skildringen av en man som spelar schack med döden. “Jag spelar dig matt” har det stått ovanför bilden och vi kan se hur mannen förfärad tar sig för bröstet när han inser att spelet är förlorat. Döden grinar däremot belåtet. Som barn såg filmskaparen Ingmar Bergman denna målning och blev så gripen att han senare i livet använde den som inspiration till filmen Det sjunde inseglet.
Pictor udtænkte et bestemt mønster for motivfordelingen, som han gentog i flere kirker. Billederne fra Det Nye Testamente løber langs væggene i kirkeskibet, mens scener fra Det Gamle Testamente er afbildet i de hvælvede lofter. I kirkeskibet er der billeder med moraliserende budskaber og mere profane billeder. Der er hyppige advarsler mod spil, druk og trolddom. Beskueren ser mennesker, der spiller på middelalderlige musikinstrumenter, mens datidens tankeverden bliver tydelig i motiver fra folklore. I Härkeberga kirke ses f.eks. en mælkehare, der kaster stjålen mælk op i et kar.
Billedsættet indeholder også gentagelser. Et motiv, der går igen i flere kirker, er livshjulet, som viser et menneske, der kæmper sig opad mod livets stolte top, for så at styrte nedad, gammel og svag, mod den ventende død. Døden har en skovl i hånden, hvilket indikerer, at han er klar til at grave mandens grav. Dommedag, hvor de døde genopstår fra deres grave, er et andet tilbagevendende tema, som skildres med iver. En version viser endda en mand, der skraber snavs ud af sit ene øre, mens han forlader kirkegården.
I middelalderen, hvor kun få mennesker kunne læse og skrive, og hvor prædikenerne blev holdt på latin, må billeder have været meget vigtige for kirkegængerne. I en ellers billedfattig verden må det have været en stærk oplevelse at træde ind i de kirker, som Pictor udsmykkede. Hvilken værdi Pictor's malerier havde for datidens mennesker, og hvordan de blev opfattet, forstår vi måske ikke engang. Men selv i dag kan vi blive overvældet af hans sjælfulde fortællinger og dramatiske scener. Malerierne er nu et halvt årtusind gamle, men de fascinerer fortsat og bringer nye budskaber til det moderne menneske.
I Lids kyrka i Nyköping har Pictor lämnat en signatur i form av ett självporträtt. Bilden är kraftigt nött, men det går ändå att urskilja en proper man i välskuren rock, hosor och snabelskor, allt enligt tidens mode. Ansiktet ramas in av ett tjockt hårsvall och ovanför huvudet finns en slinga med texten “Minns mig, Albertus, denna kyrkas målare” på latin. Det är en extravagant 1400-talsselfie, även om konstnären ödmjukar sig genom att knäböja i en bedjande position.
Med nutidens perspektiv på hans livsværk kan vi nok sige, at Pictor fortjener beundring. I alt har han efterladt hundredvis af kvadratmeter malede flader, som indeholder et storslået skatkammer af billeder. Få, om nogen, fortjener bedre at blive betragtet som Sveriges største middelalderkunstner, og hans bøn om at blive husket er værd at blive ved med at lytte til.
Fodnote: Der findes i øjeblikket 36 kirker med malerier, der tilskrives Albertus Pictor. Tilstanden varierer dog. Hans kunst opleves bedst i de seks kirker, hvor billederne aldrig er blevet overmalet: Härkeberga, Härnevi, Odensala, Täby, Floda og Kumla kyrkby.
Læs mere:
https://historiesajten.se/visainfo.asp?id=635
https://popularhistoria.se/kultur/konst/konstnarer/medeltida-mastaren-albertus-pictor
https://sok.riksarkivet.se/sbl/Presentation.aspx?id=5647
http://christermalmberg.se/pictor/index.php
Abonnér på YouTube:
Hvis du sætter pris på Allmogens uafhængigt arbejde for at skildre vores fine svenske historie og nordiske kultur, er du velkommen til at købe noget lækkert i butikken eller støtte os med en frivillig donation. På forhånd tak!
Støtte Allmogens via Swish: 123 258 97 29
Støtte Allmogens af tilmeld dig
Støtte Allmogens i dit testamente
Populære
Slagtningen af almagerne på Helgeandsholmen 1463
Tale på den svenske flagdag
20 amerikanske byer opkaldt af og efter svenskere
7 spændende gravhøje rundt om i Sverige
Smokestone (Eye 136)
25. marts 1644: Massakre på skånske bønder i slaget ved Borst
Pesten i Gullspång Å
Allmoge - hvad er det?
Sådan renoverer du gamle vinduer trin for trin