Fra digtsamlingen Fridolins sange og andre sange (1898)
Jeg ønskede at blive en magtfuld mand
og byg mig et slot og gør mig til et kongerige
og grave en meget stor grøft omkring dem,
så længe bøjet ondskab for det brede det fandt.
Der ville jeg dække bordene til en fest
og inviterede var sulten fra vejen til gæst
og alle de smukke og smukke mænd.
Der ville det blive sagt højt og tydeligt,
at sort er sort og hvid er hvid,
og livet vil blive lovprist, så længe det varer.
Jeg ønskede at være en frygtløs mand.
Giv mig, o skæbne, en kamp og en saddel,
et slagkraftigt sværd og en ting uden skyld
at falde for, hvis jeg ikke kan besejre!
Og må jeg ikke blive nævnt på æresdagen,
når folkemængden kommer fra det beskyttede sted,
...blandt dem, der har stormet og er faldet i spidsen...
så godt, som om jeg kæmpede i den hvirvlende bunke!
Jeg tror, at man kan sidde fast i den sidste række,
og man sover godt, selv om man sover for sent.
Så jeg var en drømmer, ikke en mand!
Jeg sværd og raslede ordets lanser,
og i digtets pine bærer jeg rustning,
ellers går jeg i en afslappet jakke som en mand.
Jeg ønskede at synge i bjergets lys
men opholder sig i skyggerne omkring landsbyens hus,
hvor minderne spiller som nattergale.
Men verden vil stadig høre min stemme!
Der er luft i lungerne og lyd i brystet,
sangen kan nå op, selv om den lyder i dalen.
Abonnér på YouTube:
Hvis du sætter pris på Allmogens uafhængigt arbejde for at skildre vores fine svenske historie og nordiske kultur, er du velkommen til at købe noget lækkert i butikken eller støtte os med en frivillig donation. På forhånd tak!
Støtte Allmogens via Swish: 123 258 97 29
Støtte Allmogens af tilmeld dig
Støtte Allmogens i dit testamente
