Et digt om ideers uforanderlighed og udødelighed
Den stærke mand med sværdet former sin verden på en god måde,
Flyve som ørne hans rygter;
Men en gang imellem er det vandrende sværd knækket
Og ørnene er fældet i flugten.
Det, som vold kan skabe, er vanskeligt og kortvarigt,
Den dør som en storm i ørkenen væk.
Men sandheden lever. Blandt biler og sværd
Roligt står hun med en strålende pande.
Hun fører gennem nattens verden
Og peger stadig på en anden.
Det sande er evigt: Omkring himmel og jord
For at give genlyd fra generation til generation af dens ord.
Retten er evig: Ikke rodfæstet derude
Fra jorden dens nedtrampede lilje.
Ondskaben sejrer over verden til sidst,
Så kan du retten dog ønsker.
Er det forfulgt undtagen dig med snuhed og vold,
Den har sit fristed gemt i dit bryst.
Og viljen, som var lukket i lavmælt bryst,
Tager mandighed, ligesom Gud, og bliver til handling.
Den rigtige får våben, den sande får en stemme,
Og befolkningerne står op for forvandling.
De ofre, du bragte, de farer, du løb,
De stiger som stjerner op af Lethe.
Og digtet er ikke som duften af blomster,
Som farvede buen i skyer.
Den skønhed, du skaber, er mere end støv,
Og dens ankelalder fornyer sig.
Det smukke er evigt: Med et lykkeligt minde
Vi fisker dens gyldne sand op af tidens bølge.
Så tag al sandheden, så vover du alt det rigtige,
Og form det smukke med glæde!
De tre skal ikke uddø blandt menneskenes afkom,
Og til dem fra det tidspunkt, hvor vi appellerer.
Hvad tiden har givet dig, må du give tilbage,
Kun det evige lever endnu i dit hjerte.
Abonnér på YouTube:
Hvis du sætter pris på Allmogens uafhængigt arbejde for at skildre vores fine svenske historie og nordiske kultur, er du velkommen til at købe noget lækkert i butikken eller støtte os med en frivillig donation. På forhånd tak!
Støtte Allmogens via Swish: 123 258 97 29
Støtte Allmogens af tilmeld dig
Støtte Allmogens i dit testamente
