Tillykke Alfred Kämpe med din 141-års fødselsdag - dit minde om frihed lever videre

Alfred Kämpe var en svensk författare, agitator, och redaktör för tidningen Lantarbetaren. Kämpe kom ur enkla villkor, och i två småskrifter om sitt alter ego Fredrik Karlsson beskrev han sitt barndomshem som ”det tröstlöst grå småtorpet”, ”fruktansvärt fattigt o naket”. Hans föräldrar var torpare vid godset Fyllingarum, och han började redan som barn arbeta vid godset, som vallpojke och hjälpdagsverkare. Han ska då ha kommit i kontakt med arbetskonflikter och påverkades på 1890-talet också av nykterhetsrörelsen och arbetarrörelsen.

Kämpe var en af de første arbejderforfattere, en forløber for Ivar Lo-Johansson, og skrev værker som f.eks. Trælle (1907) og Torpare (1909). Efter lange historiske studier i 1910'erne udgav Kämpe det sjældne værk Det svenske folkets frihedskamp fra de tidligste tider til i dag udgivet i tre bind i 1918-20.

I verket försöker Kämpe beskriva historien främst ur den fattiga lantbefolkningens perspektiv. För första gången skildras till exempel de svenska bondeupprorens historia. Vilhelm Moberg använde Kämpes uppgifter om allmogevapnet morgonstjärnan, när han skrev sin beredskapsroman Rid i natt! (1941). Särskilt i de två senare delarna, om 1700- och 1800-talets historia, var Kämpes insats pionjärens. Allmogens historia var dessförinnan mycket ofullständigt utforskad.” – Wikipedia

Man kan drage paralleller mellem Kämpes historieskrivning og Fabian Månssons, også en arbejderklasseskribent og autodidakt historiker, hvor den samme liberalistiske tendens går igen i hans forfatterskab. Året før Månssons død udgav han Migrationens historie. 1. (1937), og posthumt året efter hans død udgav han Historie om vikingetiden (1939). I sine værker Gustaf Vasa og Nils Dacke : en historisk beretning om bondeklassens forfald og herregårdens fødsel er den libertarianske tendens særlig stærk.

Men man kan også drage paralleller mellem Kämpes og Månssons tid og vores tid. Deres bøger blev gratis uddelt gennem de socialistiske ungdomsklubber i deres tid. Men i dag er det ikke primært socialdemokrater, der lader sig inspirere af vores libertære historie. De synes at have for travlt med at bevare magten og finde nye måder at tjene penge på bekostning af kommende arbejdstagere og iværksættere. De er ikke længere unge socialister, der graver i bøndernes, staternes og arbejdernes råb mod undertrykkende bureaukrati, klientelisme og høje skatter. De synes at have forladt denne arv helt og holdent til fordel for en subversiv postmoderne identitetspolitik.

I stedet er det klassiske liberale, libertarianere, libertære konservative og nationalister, anarkister og andre libertære bevægelser, der har taget arven fra den universelle frihed på deres skuldre. Som du måske kan gætte, hører jeg til denne fredelige gruppe. Selvfølgelig er der lejlighedsvis libertære marxister og socialister, der stadig tror på frivillig gensidig hjælp, men de er få og langt fra deres statssocialistiske kammerater, der taktfuldt går i retning af statslig tvang. Men jeg tror, at vores libertære historie rammer de fleste almindelige mennesker, som ikke har politiske ambitioner eller er karrierepolitikere, i en god tråd.

Uberettiget tvang og magt, kvælende bureaukrati, uforholdsmæssigt høje skatter. Det er som det gamle ordsprog siger; De gamle komedier spilles stadig, men på en anden måde. Spillerne har lige skiftet plads. Men den kamp, som Alfred Kämpe beskrev i sin historie for 100 år siden, som Fabian Månsson og Vilhelm Moberg beskrev i deres skrifter, er den samme nu som dengang. Det har det nok altid været. Denne kamp er sandsynligvis lige så gammel som mennesket selv, og den sluttede bestemt ikke med det svenske demokratis indtog i historiebøgerne. Denne kamp vil Allmogen fortsætter med at belyse. Måske kan denne fremstilling endda hjælpe nogle unge socialister med at genopdage arbejderbevægelsens libertære oprindelse. Man kan altid håbe. For den arv er stor nok til at være fælles for alle svenskere, uanset partitilhørsforhold.

Hvem har undret sig over, hvad Allmogen-Betydningen af symbolet for projektet kan også findes i Kämpes historie. Det er morgenstjernen, den spidse pind. Kämpe fortæller, hvordan den blev båret som et tegn på oprør ved et bondeoprør i 1653. Morgenstjernen blev et centralt symbol i Vilhelm Mobergs roman Rid i aften! (1941), og Moberg fortalte i Otron's artikler (1973) om hur han redan i sin ungdom läste Kämpes historieverk, ”tyvärr förbisett och numera glömt”.

Det var gennem Mobergs ord, at jeg selv opdagede værket og havde den store lykke at finde det i et antikvariat. Derefter digitaliserede og udgav jeg hele De svenske ommogenes kamp for frihed frit her på Allmogen.org i 2016. Du kan downloade og læse de tre bind her: 1, 2, 3.

Men hvis du som jeg foretrækker at holde en fysisk bog i hånden, skal du ikke være bekymret! Det samlede værk vil blive offentliggjort i en ny trykt udgave den 30. juni i år, for første gang i 100 år.

Project Allmogen er beæret over at samarbejde med det nye bogforlag Cultura Aetatis hvem der er ansvarlig for genoptrykket. Du vil høre mere om den nye udgave i fremtiden. Det er trods alt 100-års jubilæum, og denne bog fortjener at stå på bogreolen i alle svenske hjem! Du fortjener at eje dit eget eksemplar af denne opgørelse over vores fælles frihedsarv.

Jeg ved ikke, hvor stort det første oplag bliver, så hvis du vil være sikker på at få dit eksemplar til sommer, kan du allerede nu forudkøbe dit eget eksemplar af dette sjældne værk her.

Abonnér på YouTube:

Hvis du sætter pris på Allmogens uafhængigt arbejde for at skildre vores fine svenske historie og nordiske kultur, er du velkommen til at købe noget lækkert i butikken eller støtte os med en frivillig donation. På forhånd tak!

Støtte Allmogens via Swish: 123 258 97 29
Støtte Allmogens af tilmeld dig
Støtte Allmogens i dit testamente