Jeg venter...

Jeg venter.... af Dan Andersson

Fra digtsamlingen Kolvaktarens visor udgivet i 1915

Jeg venter ved mit bål, mens timerne går,
mens stjernerne vandrer og nætterne går.
Jeg venter på en kvinde, der er langt væk...
den kæreste, den kæreste med blå øjne.

Jeg forestillede mig en vandrende sneklædt blomst
og drømte om en dirrende, flygtig latter,
Jeg troede, at jeg så den mest elskede komme
gennem skoven, over heden på en sneklædt nat.

Gerne ville jeg bære min drøm på mine hænder
gennem buskadset til min hytte,
og udstøder et jubelråb mod den kære:
Velkommen, I, som har ventet i årevis alene!

Jeg venter på min mila, mens timerne lider
mens skovene synger og skyerne bevæger sig.
Jeg venter på en vandrer fra langt borte...
den kæreste, den kæreste med blå øjne.

Abonnér på YouTube:


Hvis du sætter pris på Allmogens uafhængigt arbejde for at skildre vores fine svenske historie og nordiske kultur, er du velkommen til at købe noget lækkert i butikken eller støtte os med en frivillig donation. På forhånd tak!

Støtte Allmogens via Swish: 123 258 97 29
Støtte Allmogens af tilmeld dig
Støtte Allmogens i dit testamente

Populær poesi

Skal vi blive hørt på søndag?

Få nyhedsbrevet hver søndag morgen med ugens artikler om svensk historie og nordisk kultur. Gratis!

Perfekt! Tjek din indbakke og bekræft din tilmelding, så er du klar!