5 pandemier, der tog livet af vores forfædre

Jeg skriver ikke denne artikel med det formål at skræmme nogen under denne igangværende pandemi. Jeg skriver det, fordi jeg mener, at det er vigtigt, at vi husker det. Vores forfædre har været igennem en masse lort. Langt mere nød og lidelse, end vi svenskere, der lever i dag, kan forestille os.

At huske vores historie skaber forståelse. Det er også en konstant påmindelse om, at det før eller siden altid går galt. En påmindelse om, at det ikke er valgfrit at være forberedt på alle livets uheld, men en pligt, der skal tages alvorligt.

Det er ligegyldigt, om det er krig, hungersnød, pest eller kolera. Før eller siden sker det. Før eller senere den sorte svane op. Ja, selv i det lille, fredelige Sverige. I en ikke alt for fjern fremtid vil krigen også vende tilbage til svensk jord. Du kan være sikker.

Så lad os huske og tage den erkendelse med os, at selv vi, der lever i dag, vil have vores eget rod at komme igennem. Selv mange af os vil miste kære i ulykker, pandemier og de mest uventede begivenheder. Nogle svenskere og titusindvis af italienere, spaniere, kinesere, iranere, franskmænd og andre har allerede mistet unge og gamle mennesker, som de elsker, på grund af en virus fra Kina. Hvis du er en af dem, så beklager jeg din sorg. Du skal vide, at du ikke er alene i denne prøvelse.

Det er noget, som også tidligere generationer har prøvet. Her er fem pandemier fra det 14. århundrede til i dag, der har ramt Sverige.

---

Døden på diget, 14. århundrede

Dige død, også kaldet sort død eller den store død, er nok den mest berømte og også den mest dødelige pandemi, der har ramt vores forfædre. Det var pesten, dvs. bakterien Yersinia pestis, som var årsagen og under dødsfaldet alle tre former for pest - byldepest, lungepest og blodpest

Navnet "digerdöden" stammer fra det gammelsvenske digher som betyder "stor", og dette navn er første gang registreret på en gotlandsk grav fra det 14. eller 15. århundrede. Hver tredje person i hele Europa døde i den store død, ifølge nogle så mange som 60% af befolkningen. Samlet set anslås denne pandemi at have medført, at 75-200 millioner mennesker døde på verdensplan, på et tidspunkt hvor verdens befolkning var 475 millioner før pestens udbrud.

Gårdene blev forladt i generationer efter pestens overståen, og det tog 200 år, før Europas befolkning nåede op på niveauet fra før pesten. Pesten kom til Sverige via Norge en forårsdag i 1350. Før det var den rejst hele vejen fra Asien, hvor den spredte sig langs Silkevejen. I 1343 nåede pesten Krim. Herfra blev den sandsynligvis spredt over Middelhavet af lopper, der spiste af de rotter, der fulgte med handelsskibene, og nåede resten af Europa via Italien.

---

Pesten 1710-1713

Den sidste store pestepidemi ramte Sverige fra 1710 til 1713 under Den store nordiske krig som varede i 21 år mellem 1700 og 1721. Denne epidemi anses dog for at tilhøre den samme pestbølge, som kom til Europa i det 14. århundrede og varede indtil 1750.

Pesten kom med båd til Sverige fra Livonia og Finland. Oprindeligt kom pesten fra Asien via Miklagård (bedre kendt som Konstantinopel eller Istanbul, som har været det officielle navn på byen for tyrkerne siden 1926).

I Uppland og Södermanland hærgede pesten fra juli 1710 til februar 1711, og dødeligheden var meget høj. De fattige med deres lavere og mindre hygiejniske levestandard var de værst ramte, da de ofte levede tæt på rotter og deres lopper. De store byer blev hårdest ramt. I Stockholm døde 22.000 ud af byens 55.000 indbyggere, og samlet set anslås det, at næsten en tredjedel af indbyggerne i Stockholm, Göteborg og Malmø mistede livet i pesten.

Norge tog spredningen af sygdommen i Sverige alvorligt og udstedte et kongeligt dekret, der beordrede, at enhver svensker, der forsøgte at krydse grænsen, skulle skydes. De ville for enhver pris forhindre, at pesten kom ind i Norge. Liget skulle derefter begraves "dybt i jorden i samme Sted" ved at vælte det i graven med lange pæle for at undgå smitte selv. Handel med områder, hvor pesten var til stede, blev også forbudt, og apotekerne blev pålagt at have store lagre af medicin. Dette bidrog sandsynligvis til, at nordmændene blev skånet for pesten denne gang.

Norges handling er i øvrigt helt i overensstemmelse med Carl von Linnés råd om bekæmpelse af smitsomme sygdomme fra juli 1773:

I begyndelsen af smitsomme sygdomme er det meget vigtigt, at man ved hjælp af forbud og andre foranstaltninger adskiller de raske fra de syge og ikke lader andre end dem, der kan hjælpes af deres pleje, komme ind i dem.

Carl von Linné, fra et brev fra Linné til guvernørkontoret i Uppsala, juli 1773, i anledning af udbruddet af dysenteri i byen

---

Den spanske influenza, 1918-1921

Den spanske sygdom kostede mellem 50-100 millioner mennesker livet på verdensplan i kølvandet på Første Verdenskrig. Det var på et tidspunkt, hvor verdens befolkning var på 1,6 milliarder mennesker. Den spanske influenza kostede således flere liv end hele krigen, 3-6% af verdens befolkning, herunder 35.000 svenskere. Pandemien brød ud i marts 1918 og varede indtil juni 1920, hvilket gjorde den til den mest dødelige pandemi i det 20. århundrede. Det er også den pandemi, der har kostet flest menneskeliv i menneskehedens historie på så kort tid.

Næsten alle de døde var under 45 år, hvilket var karakteristisk for denne pandemi. I normale influenzaepidemier er børn, ældre og personer med underliggende sygdomme de værst ramte. Her døde unge, voksne, ellers raske mennesker som fluer.

Ud fra navnet kunne man tro, at influenzaen stammer fra Spanien, men det er ikke sandt. Faktisk har der været stor usikkerhed om dens oprindelse. Denne pandemi brød ud i de sidste år af Første Verdenskrig, hvor der var meget store troppebevægelser rundt om i verden. Dette menes at have bidraget til den hurtige spredning af virussen. Eksperter har siden fremsat en teori om, at den spanske sygdom opstod i det nordlige Kina og spredte sig hurtigt til Vesteuropa med 140.000 kinesiske vandrende arbejdere, der blev rekrutteret af de franske og britiske regeringer for at frigøre arbejdskraft til krigen.

---

Asiater, 1957

Den asiatiske influenza var en pandemi forårsaget af influenzavirus A(H2N2), som blev identificeret i Guizhou, Kina, i begyndelsen af 1956. Den spredte sig hurtigt over hele verden og nåede sit højdepunkt i Sverige i oktober 1957, hvor ca. 312.000 mennesker blev fundet smittet. De nuværende skøn er, at 1 million svenskere var smittede, herunder statsminister Tage Erlander.

Det anslås, at 5 millioner mennesker, for det meste yngre, døde af den asiatiske sygdom på verdensplan. I Sverige var der dog relativt få døde.

---

Hong Kong influenza 1968

I sommeren 1968 udbrød en pandemi i Kina og spredte sig derefter til Hongkong, hvor en halv million mennesker blev syge. Det var en ny virus, A((H3N2), der stod bag pandemien. Det anslås, at influenzaen kostede omkring 1 million mennesker livet i 1968-1969, hovedsagelig ældre mennesker.

Der kom to bølger til Sverige, den første startede i november 1968 og en anden, kraftigere bølge ved årsskiftet 1969-1970. Den 27. februar 1969 rapporterer Svenska Dagbladet om 300.000 tilfælde i Sverige. Mens influenzaen var i gang, blev regeringen kritiseret for det, den anså for at være dårligt forberedt.

Influenza A(H3N2) spredes stadig i dag som sæsonbestemt influenza og forårsager ifølge Statens Institut for Folkesundhed en overdødelighed på ca. 1000 ældre mennesker i Sverige hvert år.¹.

Den, der ikke kender historien, er dømt til at gentage den

Så langt tilbage som menneskehedens historie har plager hjemsøgt os. Selv i dag blusser den gamle pest op rundt omkring på kloden med 600 nye tilfælde årligt, især i Congo, Madagaskar og Peru. I dag kan pest let behandles med antibiotika og forhindres i at sprede sig med grundlæggende hygiejne, men hvem ved, hvornår pestbakterien beslutter sig for at mutere og blive antibiotikaresistent? Der dukker også nye influenzavirus op over hele verden, og COVID19 er blot det seneste af slagsen. Forskere har erklæret, at det kun har været et spørgsmål om tid, før den næste globale pandemi bryder ud.

Hvorfor, kan man spørge, har svenske politikere og myndigheder været så langsomme til at reagere? Og hvorfor er det svenske sundhedsvæsen ikke bedre forberedt? Hvorfor er svensk sundhedspersonale nu tvunget til at snikslippe improviserede ansigtsskærme af kontormaterialer? Hvorfor har vores politikere aktivt afviklet det svenske totalforsvar? Hvor er fødevarelagrene? Hvor er alle lagrene af medicinske forsyninger? Hvor er hærens 35 felthospitaler, som på kort tid kunne aflaste den svenske lægehjælp med 10.000 senge og 630 respiratorer?

Forsvundet. Sætter vågen. Udstyr, som svenske skatteydere havde betalt milliarder for, blev smidt væk i 1990'erne, siger den pensionerede professor Sten Lennquist til DN. Sverige havde ikke længere brug for det, for i det lille Sverige kan der alligevel ikke ske noget.

At opbygge beredskab er et valg.

Ikke byggeberedskab, at gøre ingenting, at prioritere andre ting, det er også et valg.

Ikke at have sin historie med sig, ikke at tænke på i morgen, ikke at leve for dagen og bruge penge på "sjovere" ting end at være forberedt på, at livet overrasker en med en overraskelse, det er den nemme vej ud. Indtil krisen kommer, det vil sige, indtil den kommer. At gå den vej betød den visse død for vores forfædre, hvis liv var en lang kamp for overlevelse.

Men det er den vej, som de svenske magthavere har ført vores samfund nedad i de seneste årtier. "Just-in-time"-samfundet, hvor det lortepapir kan komme, når du har gjort det, du skal gøre på toilettet, og ikke et sekund før. Det er et valg, som i kriser koster liv. Det er et valg, som de svenske ledere må stå til ansvar for.

"Lad aldrig en god krise gå til spilde"

- Ordsprog for machiavellistiske politikere

En anden læring vi kan drage af historiske kriser er, at de, uanset om de er reelle eller iscenesatte, er fremragende muligheder for magthaverne for at drage økonomisk eller politisk fordel af dem. Når frygt og panik spreder sig, bliver den offentlige mening ikke sjældent brugt til at få den udvidelse af statsmagten, som anses for nødvendig for at imødegå krisen, igennem, selv på bekostning af vores frihedsrettigheder. Men når faren er overstået, er de mindre villige til at give os vores friheder tilbage. Så friheden udhules lidt efter lidt, krise efter krise. Det er godt at vide, selv under en pandemi.

En bemærkning...

USA's præsident Donald Trump er blevet kritiseret for at have omtalt Corona-virussen på tv som den Kinesisk virussen. Det ville være "stigmatiserende" eller endog "racistisk" at udtrykke sig på en sådan måde. En ting, som jeg dog ikke kunne undgå at bemærke, da jeg undersøgte alle disse historiske pandemier, der har ramt Europa, er, at langt de fleste af dem faktisk er fundet eller menes at være opstået i Asien, primært i Kina.

Det er naturligvis ikke tilfældigt, at virus gentagne gange kan sprede sig til mennesker i Kina. Det er ikke et spørgsmål om uheld, men om kultur. Det handler om livsstil og hygiejne. Jeg siger dette uden det mindste nag mod kineserne eller deres smukke kultur, en kultur, der ligesom den svenske har rødder, der går mange tusinde år tilbage i tiden. Men det er et mønster, som kan og bør give anledning til diskussion i mere hensigtsmæssige fora end dette websted, ikke mindst i Kina, hvis magthaverne i hele verden mener det alvorligt med at reducere risikoen for fremtidige pandemier.

1. https://www.folkhalsomyndigheten.se/smittskydd-beredskap/krisberedskap/pandemiberedskap/pandemisk-influensa/

Abonnér på YouTube:

---

Hvis du sætter pris på Allmogens uafhængigt arbejde for at skildre vores fine svenske historie og nordiske kultur, er du velkommen til at købe noget lækkert i butikken eller støtte os med en frivillig donation. På forhånd tak!

Støtte Allmogens via Swish: 123 258 97 29
Støtte Allmogens af tilmeld dig
Støtte Allmogens i dit testamente