Obligationsfup på Skrattholmen

Latter, Latter eller Skrattholmen er en af de små øer omkring Ängsö (tidligere Engsö) i Västmanland, ca. 20 km sydøst for Västerås, og er ifølge legenden det sted, hvor de ædle herrer af Ängsö Slot bragte bønder og bønder, der var faldet i ugunst hos herremændene for at straffe og pine dem med grusomme metoder.

De indledende citater stammer fra Historisk-geografisk og statistisk ordbog over Sverige, sjette bind, 1865. Men også Alfred Kämpe skriver i De svenske ommogenes kamp for frihed (køb dit eksemplar her!) om denne mørke historie om Holmes:

Ved de ovennævnte umådeholdne legater, som er karakteristiske for Christinas regeringstid, hvorved adelen blev ophøjet til en fabelagtig jordbesiddelse, blev kongeriget fuldstændig forarmet. Desuden var lovens arm så lammet, at de fattige borgere, som vi også har set, var uden beskyttelse og forsvar i hænderne på deres herrer. De blev mishandlet og nedkæmpet på alle mulige måder, som på Ängsön - hvis indehavere havde fuld gårdsret - hvor herremændene, måske allerede længe før denne tid, lod deres bønder slå på øen, som senere, for at gøre nar af de ulykkeliges klager, fik navnet Latter eller Skrattholmen. Værgerne havde i 1638 anerkendt halsen og retten til at anlægge sag her.

Rettigheder til nakke og hænder som Kämpe nævner i forbifarten, betød, at adelsmændene på Ängsö havde "ret" til at fængsle, retsforfølge og straffe deres undersåtter efter eget skøn. Retten omfattede også dødsstraf og lemlæstelse. I 1638, da retten til at blive halshugget og til at holde hinanden i hånden angiveligt blev anerkendt på Ängsö Slot, blev den frie herre Per Persson Sparre ejeren af varerne. Før ham havde slottet været ejet af bl.a. de adelige familier Posse, Trolde og Oxenstierna.

Folkeforskningsekspert Arvid August Afzelius nævner også Skrattholmen i sin bog Swenska Folkets Sagohäfder (1851), hvori han argumenterer for, at det langt fra er en usædvanlig historie fra denne periode. Afzelius fortæller, at "deres bønder blev tvangsmæssigt udleveret til dem, lidt andet end som slaver, uden lovens beskyttelse; de kunne dømme dem til piskning og andre uværdige straffe, og nogle steder, som f.eks. på Wisingsö og Ängsön, endda fra liv og ejendom".

I landsbyens folkeeventyr omkring Ängsö lever stadig minderne om en sådan undertrykkelse af herrerne

Ängsö slot og gods var ejet af den adelige familie Piper fra 1710 til 1971. Piper-familien lejer og bor stadig på Ängsö i dag. Hele Ängsö er nu et naturreservat. Slottet er åbent for offentligheden om sommeren og er siden 1971 ejet af Westman-fonden.

Abonnér på YouTube:

Hvis du sætter pris på Allmogens uafhængigt arbejde for at skildre vores fine svenske historie og nordiske kultur, er du velkommen til at købe noget lækkert i butikken eller støtte os med en frivillig donation. På forhånd tak!

Støtte Allmogens via Swish: 123 258 97 29
Støtte Allmogens af tilmeld dig
Støtte Allmogens i dit testamente