Køb vores historiske kort

Landet med de røde hytter - et resultat af Falu-minen

Falu rød farve hytter
Foto: Malin Kim

Vi ser dem overalt, de skinnende røde huse. Malin Kim, der er læge med interesse for kulturhistorie, skriver om selve kernen i svenskheden.

Bed en svensker om at forestille sig den mest sjældne sommerby, der findes, og den er uvægerligt rød.

Dette er ikke tilfældet i andre lande; set fra et internationalt perspektiv er rød en usædvanlig farve til bygningsfacader. At netop Sverige har udviklet en usædvanlig smag for rødt skyldes en praktisk omstændighed: udvinding af kobbermalm i Falu-minen.

Falu-minen var engang verdens førende kobbermine og blev kaldt Sveriges skattekiste. "Den, der ikke har set det store kobberbjerg, har ikke set Sverige", siger man.

Minens historie går helt tilbage til vikingetiden. Spektralanalyser af bronzegenstande fra Gotland har vist, at kobber sandsynligvis blev udvundet fra Falu-fundstedet allerede i det 8. århundrede. Den nævnes første gang i skriftlige dokumenter i 1288, og kong Magnus Erikssons privilegiebrev fra 1347 indeholder detaljerede oplysninger om minedriften.

I middelalderen bidrog minen til en betydelig del af Europas kobberproduktion, men det var først i stormagtens tid, at minedriften nåede sit største omfang. I Falu-minen blev 2/3 af Europas kobber udvundet i en periode. I det 17. århundrede var minen Sveriges største og mest moderne arbejdsplads med ca. 1000 ansatte og kendetegnet ved et højt niveau af teknisk knowhow og verdens førende ingeniørmæssige færdigheder. Kobber fra Falun blev brugt til slottage, kirkeklokker, husholdningsredskaber og mønter i hele verden. Minen var Sveriges vigtigste eksportindtægtskilde i lang tid og påvirkede den økonomiske, sociale og politiske situation i Sverige og resten af Europa. I 1630'erne udtalte det svenske statsråd, at "Sverige står og falder med kobberbjerget".

Efter et sammenbrud i minen i 1687 faldt kobberproduktionen. I stedet udviklede der sig en organiseret produktion af røde farvestofpigmenter fra biprodukter fra minedrift. Der er beviser for, at det røde pigment begyndte at blive brugt allerede i det 16. århundrede, og produktionen tog fart i det 18. århundrede. Kobberholdig malm, der får lov til at forvitre, danner "rødmalm", der består af kobber, jernokker, silica og zink. Den røde malm vaskes, sigtes og brændes, inden den males til et finkornet farvepigment. Mineralkombinationen begyndte at blive blandet i hvedemelspasta og linolie og brugt på husfacader for at bevare træet og give det en dekorativ effekt. Man mente, at den røde farve fik husene til at ligne de mere eksklusive murstensbygninger og blev således en måde for almindelige mennesker at sætte et fornemt præg på deres hjem på. I det 19. århundrede blev den røde farve meget populær. De rødmalede hytter har siden spredt sig over hele landet og er blevet et nationalt symbol.

Da minen lukkede i 1992, havde der været minedrift i over 1000 år. Rødfarvefabrikken på mineområdet er stadig i live og producerer et af de mest svenske produkter, der findes: Falu rödfärg. Malingen markedsføres - hvilket må siges at være helt korrekt - som svensk kulturarv i en dåse.

Siden 2001 har Falu-minen sammen med dele af byen Falun og de omkringliggende bjerglandsbyer været på UNESCO's verdensarvsliste. Minen anses således for at være så værdifuld, at den er et anliggende for hele menneskeheden.


Trykte kilder:

Harrison, Dick (2011), Oplev Sveriges historie, Bonnier-fakta

Utrykte kilder:

http://www.falugruva.se/

https://www.falun.se/varldsarvet-falun/om-varldsarvet-falun/falu-gruva.html

http://falurodfarg.com/falu-rodfarg/originalet/

http://www.nyteknik.se/teknikrevyn/hur-sverige-blev-rott-6371018

http://popularhistoria.se/artiklar/helvetet-i-falun/

https://www.svd.se/varlden-har-upptackt-falurott

http://www.visitdalarna.se/sv/sodradalarna/gora/sevardheter/falu-gruva-varldsarvet/

https://sv.wikipedia.org/wiki/Falu_r%C3%B6df%C3%A4rg

Oprindeligt offentliggjort på Kulturel hukommelse

Abonnér på YouTube:


Hvis du sætter pris på Allmogens uafhængigt arbejde for at skildre vores fine svenske historie og nordiske kultur, er du velkommen til at købe noget lækkert i butikken eller støtte os med en frivillig donation. På forhånd tak!

Støtte Allmogens via Swish: 123 258 97 29
Støtte Allmogens af tilmeld dig
Støtte Allmogens i dit testamente

Populære

3 tanker om “De röda stugornas land – ett resultat av Falu gruva

  1. Daniel Olsson siger:

    Fantastisk artikel!
    Tag et kig på bagsiden af den gamle 500-kroneseddel. Der har du minen sammen med Christoffer Polhelm. Der skete mange udviklinger i minen.

    • malin Kim siger:

      Tak, Daniel! Jeg må indrømme, at denne detalje er gået mig forbi. Jeg ville ønske, jeg stadig havde en gammel 500-kroneseddel. Hvis du har mulighed for at sende mig et billede, vil jeg være dig meget taknemmelig og vil med glæde lægge det ud på bloggen.

  2. Susanna Selander siger:

    Jeg vil bare sige, at selv nybyggede huse ser godt ud med falurød maling. Jeg har en. Det behøver ikke at være nostalgi, vel?

Kommentar er lukket