Køb vores historiske kort

Vilhelm Moberg og Det Tredje Rige

Vilhelm Moberg

Del på FacebookDel på WhatsAppDel på TelegramDel på Twitter16. oktober 1941: Vilhelm Moberg i uniform læser avisen om krigen. Allerede i sin ungdom var Moberg kritisk over for den statslige krigsindsats, eller "dræberskolen", som en svensk udlænding fra Amerika kaldte den. Moberg var pacifist og antimilitarist, og han var velkendt med [...]

Vilhelm Moberg under Anden Verdenskrig. Foto: Gullers, KW / Nordiska museet (CC BY-NC-ND)
Foto: Gullers, KW / Nordiska museet (CC BY-NC-ND)

16. oktober 1941: En uniformeret Vilhelm Moberg læser avisartikler om krigen. Allerede i sin ungdom var Moberg kritisk over for statens krigsindsats, eller "dræberskolen", som en svensk udlænding fra Amerika kaldte den.

Moberg var pacifist og antimilitarist, og han var velkendt med alle de krige gennem historien, hvor den svenske stat sendte sine undersåtter i døden for konge og fædreland. Hans tid i militærtjeneste var ingen undtagelse, hvor han efter sigende tilbragte mere tid i arresten end på træningsbanen. I sommeren 1935 besøgte han selv Hitlers Tredje Rige, hvortil han var blevet inviteret af den svenske forfatterforening. Rejsen førte ham til det nordiske gæstehus i Travemünde, en havneby i det nordlige Tyskland. Moberg brød sig ikke om det, han så. Som han skrev i et brev til sin ven Eyvind Johnson:
"Jeg har altså været i det tredje rige i tre uger. Og for mig bliver det ikke meget mere end "tre-ugers-riget", for jeg rejser herfra om få dage. Jeg har fået nok. [-] Omkring 90 procent af det tyske folk har klædt sig i uniform. Og jeg fik nok af at gå i uniform, da jeg var værnepligtig. Jeg bryder mig ikke om at være et sted, hvor alle andre mennesker er en Führer. Individualisten har ikke plads til sine ben [...]."
Få år senere brød Anden Verdenskrig ud, og over for truslen om den totale ufrihed, som Hitler og Stalin repræsenterede, revurderede Moberg sin pacifisme og blev i stedet for en fortaler. "Da man stod med væggen i ryggen, og det var et spørgsmål om liv eller død, så revurderede jeg min pacifisme, og den kom til sidst til udtryk i 'Ride tonight!'" Efter den sovjetiske invasion af Finland blev han også stærkt engageret i den finske sag og rejste rundt i både Sverige og Finland og holdt taler for frihedens sag - hele Nordens frihed. Ved flere lejligheder måtte han søge ly i finske beskyttelsesrum, når bombeflyene fløj over ham. Den 30. november 1939, samme dag som Sovjetunionen bomber Helsinki i Finland, appellerer 13 svenske forfattere om hjælp i deres bog "Uppbåd!" til regeringen og parlamentet om at gøre alt for at styrke landets forsvar. Moberg var en af initiativtagerne sammen med Harry Martinson, og de argumenterede for, at Sveriges militære forsvar skulle styrkes under de aktuelle truende forhold i Europa, hvilket kunne ske ved hjælp af et forsvarslån, som svenske borgere kunne optage. Appellen drejede sig om Sveriges og svenskernes uafhængighed.
"Det handler om frihed, national og demokratisk kultur og menneskelig værdighed."
Senere i krigen tjente han som beredskabsmand og i foråret og sommeren 1940 tjente han som landstormand i Nynäshamn, og året efter gennemførte han det lille forsvarshæfte Svensk ambition - en hyldest til det svenske folks frihedskamp gennem århundreder. Vilhelm Mobergs højlydte kritik af det totalitære Tyskland førte til, at hans roman "Rid i natt!" og alt andet, han skrev, blev forbudt i Det Tredje Rige og brændt på bålet i 1942 på ordre fra Goebbels selv. Hjemme i Sverige var det ikke meget bedre. Som følge af selvcensuren under krigen fik Moberg stadig sværere ved at få sine meningstilkendegivelser offentliggjort. Ingen aviser turde offentliggøre hans artikler, heller ikke Dagens Nyheter og Bonniers. "Det ufrie ords tid", kaldte han det. Undtagelserne var Eskilstuna-Kuriren og Torgny Segerstedts Göteborgs Handels och Sjöfartstidning - GHT, hvor Mobergs indlæg fik plads både til sine angreb på nazismen og til den svenske regerings indrømmelser over for Tyskland. Han angreb også det, han kaldte regeringens "angreb på pressefriheden", såsom statens konfiskering af aviser med antinazistisk indhold, en ny lov om forhåndscensur og konfiskering af uønskede bøger. Hvorfor opgav Vilhelm Moberg så pacifismen? Det er nok nemt at se pacifismens begrænsninger, når de rene voldskræfter truer på den anden side af grænsen, men for Moberg var det ikke kun et spørgsmål om fysisk overlevelse - det var et moralsk spørgsmål. Her er to uddrag af "Sedition!" der fremhæver hans tanker om, hvornår "magt er ret":
Fra skriftstedet "Summons!"
Fra skriftstedet "Summons!"
Hele Mobergs bidrag til "Uppbåd!" og også hans senere skrift "Svensk strävan" kan findes i bogen "Att stå det onda emot" med Otto von Friesen som redaktør. Kan købes via Vilhelm Moberg-selskabet (køb!).
"Jeg er naturligvis stadig pacifist, har altid været og vil altid være pacifist, men med den begrænsning, at jeg mener, at selvforsvar er berettiget. Man kan ikke overgive sig til tyranni og undertrykkelse uden modstand." - Vilhelm Moberg
"Man er nødt til at modstå ondskaben", var Mobergs svar på spørgsmålet om, hvordan han kunne skrive en roman som "Ride Tonight!". Husk det. Du er nødt til at modstå det onde.

Abonnér på YouTube:


Hvis du sætter pris på Allmogens uafhængigt arbejde for at skildre vores fine svenske historie og nordiske kultur, er du velkommen til at købe noget lækkert i butikken eller støtte os med en frivillig donation. På forhånd tak!

Støtte Allmogens via Swish: 123 258 97 29
Støtte Allmogens af tilmeld dig
Støtte Allmogens i dit testamente

Populære