Hvorfor brænder Sveriges århundredgamle klokketårne?

Siden 1775 har klokketårnet i middelalderkirken Hagshults Kirke i Småland ringet til gudstjeneste. Klokketårnet var 245 år gammelt. For at sætte det i perspektiv betyder det, at ca. 10 generationer af Hagshults indbyggere er vokset op med lyden af klokkerne. 10 generationer.

Som om denne brand ikke er slem nok og bestemt en sorgens dag for befolkningen i Hagshult og alle os, der føler en dyb ærefrygt for vores kulturarv, er klokketårnet i Hagshult blot et af flere smukke, århundredgamle klokketårne, der er brændt i de seneste år.

2016 Sigtunas klokketårn brændte, som har stået på den samme bakke nær St Mary's Church siden det 18. århundrede.

I 2017 brændte det østlige klokketårn i Nyköping, som har ligget på stedet, hvor All Saints Church har ligget siden 1725.

Et udbrændt klokketårn er en tragedie.

To brændte klokketårne på to år er uheldigt.

Tre nedbrændte klokketårne på fire år er et mønster, der bør give anledning til spørgsmål.

Spørgsmål, der fortjener overvejelse. Spørgsmål, der fortjener svar. Og frem for alt spørgsmål, der bør opfordre til handling!

Det store spørgsmål er naturligvis, hvorfor brænder Sveriges klokketårne?

Er elektriciteten i klokketårnene lige så gammel som bygningerne og derfor særlig brandfarlig, eller er det nogen eller nogle der er opsat på at brænde vores svenske kulturarv ned? Eller er det i virkeligheden kristendommen, der er under angreb?

Politiet kunne ganske vist ikke bevise, at klokketårnet i Nyköping blev brændt ned med vilje, hvilket fik medierne til senere at benægte, at branden var påsat. Sandheden er imidlertid, at man stadig ikke ved, hvad der startede branden.

Brandene rejser også spørgsmål, der rækker ud over klokketårnene.

Hvordan beskytter vi den smukke, men energirige del af vores kulturarv, som er bygget i træ?

Hvad gøres der for at beskytte kulturarven mod utilsigtede brandrisici som f.eks. elektriske fejl? Er der regelmæssig inspektion af elektriciteten? Hvis ikke, hvorfor ikke?

Hvad gøres der for at beskytte kulturarven mod arvefjendske brandstiftere?

Hvad med brandsikring i klokketårnene? Er der automatiske alarmer, der er direkte forbundet til alarmcentralen? Det tager ca. tre minutter i bil fra brandstationen i Sigtuna til klokketårnet ved Mariakirken. Klokketårnet var allerede stærkt brændt, da brandvæsenet ankom, og det fortæller mig, at der ikke var nogen automatisk alarm (eller at der blev brugt en masse tændvæske). Hvis de havde været der, kunne de måske være nået frem i tide til at redde bygningen.

Findes der automatiske sprinklersystemer? Sandsynligvis ikke. Skal der være det? Det er nemmere og i hvert fald billigere at tørre en træbygning fyldt med sprinklervand efter en brand end at genopbygge den fra bunden. En af udfordringerne ved kulturarvsbygninger er naturligvis, at man ønsker at foretage så få indgreb i dem som muligt.

I klokketårne og andre uopvarmede kulturarvsbygninger er det nødvendigt med frostvæske i vandet for at forhindre, at sprinklersystemet fryser til, men mig bekendt er det ikke ualmindeligt at tilsætte sprinklersystemer netop dette. Der findes også andre frostsikre, automatiske slukningsløsninger - især til mindre, lukkede rum som f.eks. et klokketårn, hvor det heller ikke gør noget, om slukningsløsningen er rigtig grim. A punkt sprinkler med 12 kg pulver slukker automatisk enhver brand inden for en diameter på 4 meter og kræver hverken rørføring eller strøm. Prisen er 3000 SEK pr. stk. Det koster ret meget at redde en bygning fra det 18. århundrede eller i det mindste at forhindre branden i at vokse, indtil redningstjenesterne ankommer.

Men hvad skal man gøre med de bygninger, der brændte ned?

Svaret på det sidste spørgsmål er naturligvis enkelt. Du genopbygger dem.

Det er også netop det, man har valgt at gøre i både Sigtuna og Nyköping, hvilket jeg må sige var meget tilfredsstillende. Klokketårnene blev genopbygget i samme form, men med forbedret sikkerhed. Sigtuna's nye klokketårn indvies i 2018 og Nyköpings nye østlige klokketårn blev indviet i efteråret 2019.

Det, der er ødelagt, kan altid genopbygges. Det, der er blevet ødelagt, kan genopbygges. Det, der er gået tabt, kan genoprettes. Hvis du har lyst til det og sætter dig ind i det.

Det vil jeg gerne!

Jeg erklærer mig ikke som kristen, men jeg ser skønheden i vores kristne arv - de gamle kirker, klokketårnene, kulturmiljøerne. Alligevel ønsker jeg at bevare denne skønhed for fremtidige generationer, ligesom jeg ønsker at bevare gårdene, gravpladserne, runestenene og selv de forhadte fogedborge, hvor de almindelige borgere blev pisket og tortureret. For alt dette er min kulturarv, mine rødder, mine forfædres arbejde, og derfor ønsker jeg at bevare det for mine efterkommere.

Skønhed er altid værd at beskytte, altid værd at bevare og altid værd at genopbygge.

Abonnér på YouTube:

Hvis du sætter pris på Allmogens uafhængigt arbejde for at skildre vores fine svenske historie og nordiske kultur, er du velkommen til at købe noget lækkert i butikken eller støtte os med en frivillig donation. På forhånd tak!

Støtte Allmogens via Swish: 123 258 97 29
Støtte Allmogens af tilmeld dig
Støtte Allmogens i dit testamente