Kort over Gotland, 19. århundrede

Gotland (gutniska Gutland) er Sveriges største ø og danner sammen med de omkringliggende mindre øer et landskab, der har været beboet i over 9000 år. I grotten Stora Förvar på Stora Karlsö er der fundet 9200 år gamle rester, og i Fornsalen på Gotland Museum i Visby findes skelettet af Stora Bjersmannen, som menes at have levet på Gotland for 9000 til 7000 år siden.

Gutenes forfædre efterlod utallige spor på øen i bronze- og jernalderen, ikke mindst i folkevandringstiden og vikingetiden. Fra bronzealderen er der mange gravhøje og skibsbopladser, ikke mindst Tjelvar's grav. I vikingetiden gjorde goterne Gotland til et af de rigeste områder i Nordeuropa med veludviklede handelsforbindelser og en høj kultur.

I slutningen af det 13. og begyndelsen af det 14. århundrede forsøgte den svenske centralmagt at forbinde Gotland med kongeriget Svea. I 1285 lykkedes det, i det mindste på papiret, da den svenske konge Magnus Ladulås og goterne indgik en aftale om, at Gotland skulle tilhøre Sverige. Det varede dog kun få årtier, før efterfølgeren, kong Birger Magnusson, tog på kampagne til Gotland for at tvinge borgerne til at betale højere skatter. Han blev besejret af en fri guthensk bondehær i slaget ved Röcklinge backe i Lärbro sogn.

Siden da har mange herskere gjort krav på Gotland, Sverige, Danmark, Tyske Orden, Lübeckerne og selv pirater har gjort øen til deres egen. Men gennem alt dette har én ting holdt sig, og det er Gutenes selv - dette stolte folk, som stadig går på deres fædres stier.