Kort over det nordlige Västergötland, 1780

Dette historiske kort over den nordlige del af Västergötland, nærmere bestemt Skaraborg, blev udgivet i 1780 af landmåler Nils Morelius på Lantmäteriet.

De mange megalitgrave har gjort landskabets forhistoriske æra berømt, især Falbygden. Ved søerne Anten, Mjörn og Hornborgasjön, der alle er med på kortet, er der fundet bopladser fra stenalderen. Organisk materiale som trækul og pollen er blevet analyseret ved disse bopladser, og det er blevet fastslået, at der har boet mennesker ved disse søer i mindst 9.000 år (7.000 f.Kr.).

Da vores forfædre gik over til landbrug i den såkaldte bondestenalder, blev der i århundrederne før 3000 f.Kr. bygget et stort antal boliger i Falbygden-Valle-området. Ud af Sveriges 375 gorsefarme ligger 260 i dette område, hvoraf de fleste ligger på Falan.

Mange fund af guld- og bronzegenstande tyder på tidlige kontakter med de omkringliggende samfund. Västergötlands historie er præget af de naturlige kommunikationsmidler, hvor skovene i syd og nordøst var hindringer, mens de store søer Vänern og Vättern samt floderne Viskan, Ätran og Göta älv muliggjorde tidlige kontakter med omverdenen.

Fund fra jernalderen viser, at der var livlige kontakter med romerne i århundrederne efter Kristi fødsel. Til denne periode og til tiden efter Romerrigets fald i migrationsperioden 400-550 e.Kr. dateres regionens ca. 130 fundsteder af guldgenstande. Det gør Västergötland til den mest guldrige region i Sverige.

Befolkningen i Västergötland tog tidligt kristendommen til sig og har den ældste provinslov på svensk - Västgötalagen, som menes at være blevet udarbejdet i 1220'erne af lovmand Eskil Magnusson. Regionen synes også at have haft en relativt uafhængig position i politik og kultur i den tidlige middelalder. I historisk tid har Västergötlands beliggenhed som grænseområde til det danske Halland og det norske Bohuslän spillet en stor rolle i både fredelig handel og krig.