Gällersta gamle gård

Mjölnarstugan
Herregården på Gällersta gamle gård, en gammel møllehytte. Foto: Kulturbilder

Johan Lindström Saxon (1859-1935) skriver om Gällersta oldtidsgård i den svenske turistforenings årbog 1930. Den dag i dag samles tusindvis af Närkingere hvert år på den gamle gård, ikke mindst ved den årlige Gällersta midsommarting. Sønner og døtre af Närke anbefales at blive medlem af Gällersta Forngårdsförening her.

Gällersta sogn er blevet et kulturelt centrum i Närke - ikke på grund af sin centrale beliggenhed, men fordi en række bønder og gårdmænd har skabt en institution der, som Örebro läns hushållningssällskaps 1928 udgivne guide siger om: "Gällersta oldtidsgård i Attersta (12,4 km fra Örebro), et frilandsmuseum af høj klasse, næsten at betragte som en Närkes Skansen, med flere for landskabet karakteristiske, gamle bygninger og værdifulde samlingssteder."

De startede beskedent med et sommerhus. Med tiden er det vokset til et 5 hektar stort område med 16 bygninger.

Da Gällersta Antikvariat blev stiftet, blev det understreget, at institutionen på ingen måde kun skulle være et museum, men at opgaven i mindst lige så høj grad bestod i at værne om den åndelige arv, som fædrene og mødrene gav i skikke og traditioner, i sagn og historie, i folkesprog og folkemusik osv., men ikke mindst i at bevare den lokale folkelige ånd.

Skilt på bygningen, der hedder Arkivet. Foto: Kulturbilder

Den gamle gård kan groft sagt opdeles i 3 grupper: 1) gården, 2) den generelle kulturelle afdeling og 3) håndværksgruppen.

Der er en særlig adgangsvej til gården. Man kommer ind på gården gennem en halmbeklædt port, som har et etagebyggeri i midten, laden og stalden med porthuset til venstre og hytten med tærskeværk og kølerummet til højre. Ingen af de gamle bygninger er i form af et museum. Man forestiller sig dem beboet. Husmændene er kun gået ud for tiden.

Logen, der blev flyttet fra Kyrkebol lige syd for Gällersta Kirke i 1922. Foto: Kulturbilder

Hytten har - som alle de ældre bygninger på den gamle gård - en møllesten på første sal. Det var her, provinsens vigtigste møllerier var placeret: 8 vandmøller i Attersta og 1 i Almbro samt vindmøller på flere gårde.

Allerede ved et blik ind i forstuen kan vi se, hvilken betroet mand far er; han er landsbyens ældste mand, og hos ham holdes landsbyens tromme. Her hænger håndjern og lænker: han er derfor også kvartermester. Ulvespyd og hvalhorn minder os om den kamp mod ulve, der finder sted hvert forår, inden kvæget slippes ud på græs i skoven. Jagt- og fiskeredskaber - blandt sidstnævnte også lyrer og krebskroge - vidner om, hvad sognet tilbød fiskeren og jægeren.

Hytten, dvs. stuen, er rummelig. Kalkstensrammen omkring den åbne pejs bærer årstallet 1769. Foran den står spinderhjulet, som minder om den belysning, som kvinderne brugte til at fremstille garn i. En kiste - bedstemors tjenestepige-kiste - er fra 1783, men tjenestepige-skabet, som er kistens efterfølger som det møbel, som tjenestepigen tog med sig, da hun tog af sted i tjeneste, er fra 1826. Den flettede seng af tilgivelse har samme dato.

I vuggen er der stål, så troldene ikke kan få magt over den lille, og under hans pude er der lagt en bog, så han bliver "vred på at læse". I vinduet har moderen en sykurv og en nålepude, der viser, at hun er "nålepatient", og hvilket arbejde hun udfører, mens hun rører ved vuggestuens mjød. En andagtsbog vidner om, at hun læser bønner for sin søn, og når han vågner, morer hun ham med gammeldags legetøj.

Vi går nu ind i kammeret, i fars værelse. Et arkivskab med påklæbede frimærker fra det 18. århundrede viser, at læse- og skrivefærdigheder ligger i familien. Bordet har også ikke kun sit blækhus i stentøj med fjerpen og sprinkler - uundværligt før opfindelsen af læsepapiret - men også en voksbunke. Bøgerne på bordet - "Den lille guide" og landbrugslitteratur - er beviser på, hvad far laver i sin hverdag.

Køkkenet har en hylde, skabe, et bord og en "vendbar stol", som bliver til et bord, når den vendes. Blandt husholdningsredskaberne er et smørfad af kalksten særlig bemærkelsesværdigt, et materiale, som Närke har et så rigeligt udbud af. Der er mange kobberkar - Gällersta har haft kobbersmede siden det 18. århundrede.

Det kølige rum er fordelt på to etager. Til venstre for det nederste rum ligger lageret med korn- og mælkehylder af udhulet træ, drikketønde, smørkerner, lysforme og -stænger, maltdåse, maltmølle m.m. Det mest specielle her er "svinekødets tag": over krogene til svinekød, pølser m.m., som er lavet af trægrene, er der placeret en halv udhulet træstamme for at forhindre rotterne i at komme ind i soveværelserne.

Det højre værelse øverst i bunden er "tjenestepigeværelset", dvs. pigernes værelse. Et sybord med et syskrin og et igangværende broderi står ved det smukke glasmosaikvindue. Andre håndarbejder omfatter et par kunstfærdigt broderede bukseholdere (en gave til brudgommen), et brudebånd (som forhindrede slangegift i at sprede sig ud over knuden, lindrede sengeår i barndommen osv.), en turban og hvidt broderi. Sådanne ting blev lavet til herregårdens damer, men selv bondepiger blev undervist i dem for at tjene penge på dem. Det var især tilfældet i Gällersta, hvor der tidligere var mange herregårde. Nu er alle gårdene i sognet på bøndernes hænder. Denne blanding af herregårdsgenstande og almindelige genstande, som er karakteristisk for Gällersta sogn, kan i øvrigt findes overalt i den gamle gårds samlinger - og siden oldtiden også i sognebeboernes sprog. Det er almindeligt, at ordstillingen er det nationale sprog, men at ordforrådet er rent lokalt.

På væggen hænger et salmeikon med en salmebog med salmebog i salmebeskrivelse. Et portræt af prins Gustaf og et maleri, der forestiller prinsen på sit dødsleje, minder om den popularitet, han nød som godsejer i Närke, især blandt de unge, der rejste langt for at deltage i de folkefester, han arrangerede på sit gods Stjärnsund.

Til venstre i øverste etage ligger natværelset, gårdens gæsteværelse, som i dagligdagen blev brugt som væverum, hvilket den komplette samling af væveredskaber gør tydeligt.

Staldskråningen, som tidligere stod på kirkebakken ved Gällersta kirke. Foto.

I hytten findes tærskemaskiner, men også slagmaskiner, kornharper og mere primitive redskaber til rensning af korn, såsom vanna og kasteskovl. Laderækken begynder øverst med porthuset, som bl.a. indeholder et par gode eksempler på gamle vogne. Staldens udvalg af seler stammer helt tilbage fra de blå og rødmalede seler. Sengen er til drengen, som sov i stalden; hans er også hjørneskabet. Stalden kaldes "fäguse" (fähuset) på lokal dialekt.

Hvis vi fortsætter op ad bakke, kommer vi til biblioteksgården og den anden gruppe af gamle landbrugsbygninger.

Vi kan ikke undgå at kigge forbi den smukke gavl på balkonen med skråningen i skygge af birketræer. Og så fortsætter vi op ad bakke.

Centrum i biblioteksgården er Närke-stenen, en 3½ meter høj sten, der er placeret på en bakke, og som under overskriften "Sønner og døtre af Närke" indeholder ca. 80 navne på bemærkelsesværdige Närke-folk og deres familier. Stenen er en vigtig del af den gamle gårds aktiviteter. En påmindelse om de resultater, som Närkes vigtigste sønner og døtre har opnået, skal være et incitament til at arbejde godt.

Närkestenen. Foto af Sven Rosborn (CC BY-SA 3.0)

Til venstre i biblioteksgården har vi biblioteket. Det blev bygget for at huse en samling af Närke-litteratur, plancher, kort, portrætter, autografer, manuskripter m.m., doneret af enkeltpersoner, den største der findes, og med mange sjældenheder, som det kongelige bibliotek og universitetsbibliotekerne mangler.

Soldaterhytte. Foto: Kulturbilder

Ved siden af biblioteket ligger soldaterhytten, og i det forreste rum finder vi flere uniformsmærker. Møderne i Sannahed var korte, og soldaten må derfor have haft et civilt erhverv ved siden af det militære. Han var skomager. Skobordet i stuen, listerne (bl.a. til lædergaloscher), klodserne osv. udgør et komplet sæt værktøj til skomagerarbejde. Til reparation indsendes "tyske" støvler (hestelæder) til en lille dreng, sko med en beskadiget snude osv.

Soldaten er også dygtig til lægekunst; et lille, pænt skab på væggen indeholder hans instrumenter: en hjemmelavet krog til at trække tænder ud med, åreknuder til mennesker og dyr og så videre.

Hytten rummer flere krigsattributter: rifler og kantiner af forskellig udformning, en salutkanon og en skarpskytteuniform - soldaten sørger for salut ved bryllupper osv. og er instruktør for sognets skarpskyttekorps. Malerierne på væggene minder om hans krigeriske profession og hans patriotiske ånd. På klapbordet ligger ikke kun en bibel, men også en instruks for officerer og underofficerer, hvilket indikerer, at soldaten spekulerer på at blive sergent og med tiden sergent major.

Bag Närkes-stenen ligger musiklokalet, morten, sognets sidste, med alle de redskaber, der var nødvendige til hørfremstilling, og redskabshuset, der indeholder en rig samling af landbrugsredskaber, herunder den plov, hvormed en stor del af de enge, der blev gjort tilgængelige for dyrkning ved Kvisma-sænkningen, blev pløjet. Her er også skovpavillonen, som illustrerer skovbrugets fortid og nutid i det skovrige Närke.

Gillestugan. Foto: Kulturbilder

Til højre har vi Gillestugens gavl og langsiden af dens fløjbygning, S:t Olofssalen. Gillestugan indeholder en mødesal med en tribune med plads til 35O personer. S:t Olofssalen har sin hovedindgang fra biblioteksgården. Närke-våbenskjoldet troner over den høje bænk i denne sal. På toppen af den åbne pejs er der malet en siddende Sankt Olof. Originalen - en skulptur - tilhører Sköllersta Kirke. Prædikestolen, som er fra Ökna landsby i Gällersta sogn, har denne indskrift:

Gud, som er vores liv,
vagt thetta hus og gård
og derfor har vage og omsorg.
Anno 1638. Olof Olsson.

Den tredje gruppe af bygninger kan kaldes håndværksgruppen. Det drejer sig bl.a. om nubb-smedjen, kobbersmedjen og vindmøllen.

Vindmøllen. Foto: Kulturbilder

Vindmøllen var den sidste i Närke, der blev brugt til mølledrift med vindkraft. Den har sin oprindelse i Körtingsberg i Viby. Nubbsmeden er fra Lerbäck, men kobbersmedjen er bygget i Gällersta (Attersta), og den har længe været brugt til dette håndværk, der som nævnt går tilbage til 1700-tallet i sognet.

Hvert år afholdes der en offentlig festival på den gamle gård, som udelukkende har til formål at illustrere formålet med den gamle gård. Hvad enten der er tale om et vikingetog, et gammeldags bondebryllup eller et høstgilde, dramatiske forestillinger osv., afholdes der foredrag, der belyser provinsens historie og - ikke mindst - de afdøde eller levende lokale personligheder, som provinsen har grund til at se op til, hvad enten deres arbejde bestod i at "bryde telte telte op eller dyrke sjæle". Og som regel er der en udstilling, der fremhæver en lokal kunstner, f.eks. Axel Borgs malerier, hvad professor J. G. Andersson så i Kina eller Verner von Heidenstams poesi.

Disse fester afholdes dels i bibliotekets gård, dels under Gillestugan, hvor der er bygget en terrasse til formålet. Den gamle gårds folkedansgruppe optræder der. Her genoplives de gamle folkespil og folkedanse, som dansegulvene er ved at tage livet af. Der bliver fortalt muntre historier på det lokale sprog. Der er farver over hele linjen, for mindst 50 Gällerstabor er klædt i deres farverige folkedragt, som for kvindernes vedkommende er blevet sognets fest- og feriedragt. De væver og syr det selv. Og lyse fletninger hænger ned over kjolen med de smukke striber.

Dette er provinsens generalfest. Hvert år på en søndag i juli eller august samles 6-10.000 mennesker her. Folk fra alle samfundslag, alle aldre og alle politiske overbevisninger samles i en følelse af, at de i denne tid med splittelse har én ting til fælles: kærlighed til deres hjemland.

Abonnér på YouTube:


Hvis du sætter pris på Allmogens uafhængigt arbejde for at skildre vores fine svenske historie og nordiske kultur, er du velkommen til at købe noget lækkert i butikken eller støtte os med en frivillig donation. På forhånd tak!

Støtte Allmogens via Swish: 123 258 97 29
Støtte Allmogens af tilmeld dig
Støtte Allmogens i dit testamente

 

Historiske kort over Närke

Vores vægkort er omhyggeligt restaurerede, århundredgamle kort, som genoptrykkes i Ångermanland på mat, aldersbestandigt premiumpapir i museumskvalitet. 1% af indtægterne går direkte tilbage til kulturarven!

Kort over Närke, 1740'erne

399kr

Genoptryk af et historisk kort over Närke udgivet i 1740'erne. 70×100 cm.

Dette historiske kort er blevet omhyggeligt restaureret af os ved hjælp af avancerede digitale teknikker og er trykt i Ångermanland på mat, naturhvidt premiumpapir i museumskvalitet. Takket være den certificerede modstandsdygtighed over for ældning kan vi garantere, at dit tryk vil holde i generationer.

Ramme og passepartout er ikke inkluderet.

SKU: K015 Kategorier: , , , Tag:
GTIN: 7340204100292
MPN: K015
Mærke: Allmogens
Læs mere

Kort over Vänern og Vättern, 1774

249kr - 429kr

Genoptryk af historisk kort over søerne Vänern og Vättern med omliggende bebyggelser i Värmland, Dalsland, Närke, Västergötland, Bohuslän og Småland.

Dette historiske kort er blevet omhyggeligt restaureret af os ved hjælp af avancerede digitale teknikker og er trykt i Ångermanland på mat, naturhvidt premiumpapir i museumskvalitet. Takket være den certificerede modstandsdygtighed over for ældning kan vi garantere, at dit tryk vil holde i generationer.

Ramme og passepartout er ikke inkluderet.

SKU: 1490230 Kategorier: , , , , , , ,
GTIN: N/A
MPN: 1490230
Mærke: Allmogens
Læs mere

Populære gamle tekster

Skal vi blive hørt på søndag?

Få nyhedsbrevet hver søndag morgen med ugens artikler om svensk historie og nordisk kultur. Gratis!

Perfekt! Tjek din indbakke og bekræft din tilmelding, så er du klar!