Bagstræberisk

Der er mange omstændigheder, der har bidraget til at bringe folket og parlamentarismen i vanry og vanære. Denne regeringsform synes i øjeblikket at være lige så meget angrebet af utilfredshed som dens forgængere var, da de begyndte at længes mod deres undergang. Dens stærkeste støtte er erfaringerne med de afskaffede regeringsformers utilstrækkelighed. I sig selv ville ethvert system være brugbart, forudsat at de personer, i hvis hænder regeringen blev overdraget, var voksne til den ekstraordinære opgave. Nu må den offentlige regeringsform desværre tilpasses til formålet om så vidt muligt at begrænse indflydelsen fra den almindelige mands særpræg på de offentlige anliggender. De tidligere herskende klasser misbrugte deres indflydelse den ene efter den anden. Alle styreformer er fremragende, når de er indført. De træder med fordel frem på baggrund af det, der netop er blevet afskaffet med større eller mindre vanskeligheder. Der skal aldrig mange solhverv til, før det nye også bliver angrebet og udlevet. Den har bragt nye aspekter af den menneskelige naturs uudtømmelige utilstrækkelighed frem i lyset og har givet nye kredse mulighed for at udvikle deres manglende evne til at styre paraden med deres ønske om at gøre deres liv så ✓ behageligt som muligt på andres bekostning.

Jagten på lykke blomstrer ikke mindre frodigt under folkestyrets auspicier end under tidligere styreformer. I de store politiske skove, ikke mindre end på de små græsgange og i de små skove, er der en ivrig jagt på eftergivenhed. Det er blevet så almindeligt at tildele poster i stats- og kommunaladministrationen som belønning for partipolitiske tjenester, at folk er blevet vant til denne form for udskejelser. Retfærdighedsfølelsen og anstændigheden er blevet afstumpet. Samtidig er noget andet gået tabt, nemlig tilliden til seriøsiteten i det offentlige liv. Folk tager ikke anstød af hvert enkelt tilfælde af magtmisbrug. På den anden side breder mistilliden til hele situationen sig som en rå tåge over distrikterne, og der breder sig en udefineret og halvt ubevidst stemning om, at hele svineriet kan smides på skraldespanden uden skade.

Der er en anden omstændighed, som bidrager til at forstærke dette indtryk af, at folkeafstemningen mangler oprigtighed og seriøsitet. Det er overdrivelsen af dens sprog. Al folkelig magt skal være baseret på vælgernes gunst. Med fine ord, folkets tillid er vundet ved evnen til at overtale. At udøve denne evne på en ren og uforfalsket måde er en stor og sjælden kunst. Det er langt lettere at påvirke folks sind ved at appellere til deres egeninteresse. Ingen stilling er mere taknemmelig end den som folkets ven og velgører. Folk er meget lidt bevidste om de grunde og påskud, som appellen om deres gunst er pakket ind i. Enhver klud er velegnet. Det er således lige så bekvemt som hensigtsmæssigt at bytte pålidelige oplysninger og overtalelse ud med en uhæmmet appel til folkets instinkter.

Det er på denne måde, at agitationen får fodfæste i den offentlige debat. Når det drejer sig om at miskreditere modstandere, tyer man til fordrejninger og voldsomme overdrivelser. Ganske ubetydelige uenigheder bliver til livsomvæltende sammenstød. En ubetydelighed må aldrig forblive en ubetydelighed. Hvert sandkorn bliver til et bjerg. Enhver lejlighed til at lave ballade bliver grebet i flugten. Der er altid ekstraordinære værdier på spil. Offentligheden opfordres til stadighed i skarpe vendinger til at forebygge ulykker. Folk oplever konstant timers skæbne.

De høje og gribende ord bliver temmelig slidte af denne flittige brug. De bliver så slidte, at ingen er imponeret over deres tog. Der er kun ét indtryk, som efterhånden slår sig fast, som graver sig dybere og dybere ned, nemlig at der bag den politiske retorik ikke findes nogen virkelighed. De mennesker, der konstant bruger disse store, tunge ordkløvere, er ikke seriøse. Behovet for at indføre begrænsninger melder sig. Det bliver en nyttig og nødvendig fornuftsøvelse at udsætte sæbeboblerne for kolde vinde. De, der nyder de smukke sæbebobler, vil naturligvis ikke blive glade. De råber op i skældsord og skammer sig over Spot. De lægger ikke mærke til, at det, som nogle få sætter ord på, bevæger hele mængden i stilhed.

Det er ikke uden betydning, at offentligheden er blevet vant til at tage politikernes ord alvorligt. Det øger den mangel på respekt og tillid, som befolkningen allerede lider under. Det er nødvendigt at afhjælpe denne mangel. Der er ingen vej tilbage til styreformer, som vi for længst har lagt bag os. Monarkiet, de få personers styre, klassestyret - alt dette hører uigenkaldeligt fortiden til. Kun i frihedens luft kan et folk genvinde sin sundhed. Den frie tanke, den frie ytringsfrihed, vid er kort sagt det eneste, der kan true de onde ting. Den er overfyldt fra højre og venstre side af diktaturets fortalere. De ønsker at redde menneskeheden ved hjælp af vold. Det er at dræbe det eneste, der giver livet værdi, nemlig den personlige frihed. Frihed kan misbruges, som alt andet. Der må derfor ikke pilles ved den. I det omfang det er foreneligt med andres velfærd, bør den enkelte have frihed. Hvis han giver efter for denne frihed, er det bedre, end at han er bundet til samfundets krykker lidt længere nede ad vejen. Det store, der ikke kan være uden frihed, er alle ofre værd. Det er det, der giver vores liv det menneskelige element. Uden den ville vores race stadig høre til dyreriget.

De usunde aspekter af folkets verden, de ting, der bringer den i miskredit, skal kritiseres i småstykker. Ingen syre er for ætsende til at blive brugt her. Ingen hån er for nådesløs over for de parasitter, der bringer det i fare, som befolkningerne har vundet gennem en lang og vanskelig historie. Det er en afgørende forudsætning for demokratiet, at der ikke vises nogen nåde over for de stakler, der er i færd med at korrumpere det.

I frihedens kølige, friske luft vil de dydige trives, og de uduelige vil få den åndeløshed, der er nødvendig for at bevare sundheden. I frihedens luft har kræfterne plads til at spille. I dens skjul skaber kunsten og tanken bygger op.

Under dens hærdende indflydelse vokser mennesker fra at være blot eksemplarer af en slægt. Det er forudsætningen for, at de kan blive individer.

Når det, der er barnligt, kvælende og fjendtligt indstillet over for friheden, bliver præsenteret som en ny tidsalders vinde, er det en forbrydelse at vise overbærenhed over for dette forsøg på at forvirre den offentlige mening og vildlede dommen.

At være ligeglad med friheden, det er den største nerver til at stikke i ryggen.

Abonnér på YouTube:

Hvis du sætter pris på Allmogens uafhængigt arbejde for at skildre vores fine svenske historie og nordiske kultur, er du velkommen til at købe noget lækkert i butikken eller støtte os med en frivillig donation. På forhånd tak!

Støtte Allmogens via Swish: 123 258 97 29
Støtte Allmogens af tilmeld dig
Støtte Allmogens i dit testamente