Køb vores historiske kort

Tak for alt

Fagerviks sulfitfabrik
1920'erne: arbejdere på Fagervik sulfitfabrik, Medelpad. "Fellman-holdet". Foto: Sundsvall museum (CC BY-NC)

Jag vaknar upp till ett strömlöst hus för andra dagen i rad. Idag på grund av snöstormen, eller ”snöorkanen” som sensationsmedia kallade den. Du skulle egentligen få läsa något helt annat idag men stormen, och strömlösheten, rubbade mina tankar.

Jeg har stadig en eller to timer, før computeren dør, mens jeg skriver dette, og jeg sidder ved køkkenbordet og tænker på det enestående samfund, som vi har arvet fra dem, der levede før os. I lang tid, faktisk langt ind i det 20. århundrede, var Sverige et af de fattigste lande i Europa.

Vores forfædre har levet uden elektricitet gennem tiderne, så jeg er ikke den, der klager over en lille strømafbrydelse. I det hus, hvor jeg bor, fik de først vand og kloak i 60'erne, så det er ikke mig, der klager, hvis jeg skal støve udestuen af og til. Udviklingen fra fattigdom til rigdom (og gæld) har været hurtig, så hurtig, at man risikerer at blive fartblind. Det kan derfor være godt at stoppe op nogle gange, sætte farten ned og være taknemmelig for det, man har.

Vi har rätt mycket att vara tacksamma för i Sverige, och för det har vi inte någon politiker att tacka utan vanliga jävla arbetare och företagare som går till jobbet vareviga dag. Jag känner en genuin tacksamhet just nu, när jag sitter här i brasans sken och väntar på att kaffevattnet ska bli varmt på kaminen, och blickar ut på min gamla ladugård som någon reste för över hundra år sedan – långt innan både el och rinnande vatten var verklighet för vanligt folk här i trakten.

Därför vill jag nu tacka alla er som levde innan oss, ni som byggde Sverige, ni som strävade efter en bättre framtid för era efterkommande – för oss.

Du, som ryddede skoven og pløjede markerne. Du, som kæmpede med stub og sten på markerne. I, der år efter år lægger frø i jorden for forhåbentlig at fylde fødevarelagrene. Du, der har frigjort og tæmmet naturens kræfter og gjort dem tilgængelige for både offentligheden og industrien.

Du, som forvandlede flodens urkræfter til bevægelse og flow. Du, der gravede jernmalmen op af klippen og forarbejdede den til stål. Du, der flød træstammerne ned ad floden til savværkerne. Du, som tilbragte de lange, mørke, kolde vintre ude i skovens kulhytter.

Du, som byggede de små huse og opførte byens høje huse. I, der holdt de forurenede og støjende fabrikker i gang. Du, som trak veje og ledninger gennem de dybeste skove og forbandt de utallige små landsbyer, som var Sverige.

Du, som passede køerne, fårene, gederne og svinene. Du, som ristede hør, spandt garn, vævede og manglede. I, der gav børn uddannelse og opdragelse længe før den nuværende statslige undervisning.

I, der forsvarede jeres frihed med våben i hånden, når det var nødvendigt, når den totale undertrykkelse truede. Du, som ikke havde og ikke kunne have noget andet mål for dagen end at sætte mad på bordet til din familie. I fædre, der har revet jeres kroppe ud for tidligt, og I mødre, der har skabt et trygt og kærligt hjem for jeres børn.

Tak for dit store arbejde. Du har bestemt ikke haft det let, og du har ikke fået noget gratis i dette liv. Hver eneste millimeter fremskridt, som du kæmpede for. Dit arbejde, dine fremskridt og den enorme rigdom, du har skabt, tager jeg ofte for givet. Men lige nu gør jeg det ikke. Fra bunden af mit hjerte, tak.

Dit arbejde er værdigt til ærbødighed og forsvar.

Nu börjar ljuset komma för dagen, så jag kan lägga ifrån mig pannlampan. Men dagens arbete fortsätter, så att jag kan sätta mat på bordet för min familj – och ge mina barn en så ljus framtid som möjligt.

Her kommer vi til et spørgsmål, der nager i mit baghoved. Vil vores efterkommere føle den samme taknemmelighed over, at vi lever i dag, som jeg føler over for dem, der levede før mig? Det afhænger helt af, hvordan vi forvalter og bygger videre på de fremskridt og den velstand, vi har arvet.

På dette område kan vi sige, at der mildest talt er et forbedringspotentiale. Jeg vil ikke fortælle dig, hvad du skal gøre eller hvordan du skal leve (jeg er trods alt ikke politiker), men I vil under alle omstændigheder gøre min Det er bedst for vores efterkommere at kunne sige:

”Tack för allt.”

Abonnér på YouTube:


Hvis du sætter pris på Allmogens uafhængigt arbejde for at skildre vores fine svenske historie og nordiske kultur, er du velkommen til at købe noget lækkert i butikken eller støtte os med en frivillig donation. På forhånd tak!

Støtte Allmogens via Swish: 123 258 97 29
Støtte Allmogens af tilmeld dig
Støtte Allmogens i dit testamente

Populære