Slaget ved Villmanstrand 1741

Slaget ved Villmanstrand fandt sted i løbet af Den russiske krig om hatte den 23. august 1741, da over 10.000 russiske soldater stormede Villmanstrand i Sydkarelen i Finland. Da slaget var slut, lå 2.000 af de 4.000 svenske soldater døde og sårede på slagmarken.

Slaget ved Lappeenranta fandt sted omkring en bakke kaldet Kvarnbacken lige sydvest for Lappeenranta (finsk: Lappeenranta). Slaget begyndte omkring klokken to om eftermiddagen, men allerede klokken fem trak de overlevende svenskere sig tilbage, efter at de 10.500 russere havde angrebet.

Slaget ved Villmanstrand
Kort over hærens stillinger ved slaget ved Villmanstrand

Dette slag, hvor 2.000 mænd fra Svensk allegori sendt til sin død, lagde grunden til den efterfølgende det store daloprør i 1743, også kaldet den store dans. Det var et knusende, næsten afgørende nederlag for krigen, og utilfredsheden hjemme i Sverige var enorm, især blandt Dalarna-allmogefolket, hvor mange af de døde (fra Dal-regimentet) havde deres familier.

Efter nederlaget ved Villmanstrand havde den svenske stat brug for forstærkninger til hæren, men da bønderne ikke ønskede at blive sendt i døden i flere af myndighedernes krige, før de ansvarlige var blevet straffet, nægtede de almindelige borgere i mange amter at aflevere deres rekrutter.

Der var også krav om generel bevæbning af bønderne til lokalt forsvar, f.eks. fra bønderne i Hälsingland på et møde i Segerstad den 15. februar 1743, i stedet for tvungen indkaldelse af soldater til flere angrebskrige. Du kan læse mere om den store dans i Dales i Alfred Kämpe's The Freedom Struggles of the Swedish Allmog (Bind 2, s. 113) og her.

Mindepunkter
Mindesten for slaget rejst i 1818 i Villmanstrand. Taget blev tilføjet i 1924 med mindetegl fra 1949.

Den russiske Hattekrig brød ud i 1741, da Sverige under pres fra Hattene og fransk diplomati erklærede Rusland krig. Den svenske stat havde til formål at genvinde de områder, der var tabt til Rusland i Den store nordiske krig (herunder Karelen og Estland). Men statskuppet i Rusland, som svenske diplomater var med til at arrangere, tog en anden drejning, og den nye zarina, Elizabeth af Rusland, brød sit løfte om at tilbagelevere områderne og fortsatte krigen. De svenske politikere havde forberedt sig dårligt på dette scenarie med en hær og flåde, der var talmæssigt svage, dårligt udrustede og dårligt trænede.

Der var ikke flere hits efter Villmanstrand. I august 1742 overgav den svenske hær sig i Helsinki, hvorefter den Lilla havre indtastet. I juni 1743 blev der indgået fred i Åbo, hvilket betød, at Sverige mistede dele af Karelen.

Læs mere

The Pen & Sword har en detaljeret artikel om den russiske hatkrig

Trykte kilder

Ericson, Lars et al: Svenske slagmarker, Wahlström & Widstrand, 2003, ISBN 91-46-20225-0
Kämpe, Alfred: De svenske ommogenes frihedskamp, bind 2, 1919.

Sådan kommer du dertil

Koordinater: Breddegrad 61.06283606357823 | Længdegrad 28.184255361557007

Se flere interessante steder at besøge på Historisk kort.

Abonnér på YouTube:


Hvis du sætter pris på Allmogens uafhængigt arbejde for at skildre vores fine svenske historie og nordiske kultur, er du velkommen til at købe noget lækkert i butikken eller støtte os med en frivillig donation. På forhånd tak!

Støtte Allmogens via Swish: 123 258 97 29
Støtte Allmogens af tilmeld dig
Støtte Allmogens i dit testamente

Populære