Fra digtsamlingen Oberstens sange (1915)
Væk, længselsfuld svaghed fra sodede bryster,
bugt, problemer ud af den snedækkede rede!
Vi har ild, vi har kød, vi har brændevin som trøst,
her er weekenden, dybt inde i freden i skoven!
Syng, Björnbergs-Jon, fra din fulde hals
om kærlighed og roser og forår!
Stem violinen, Brogren, og spil en vals
for spøgelsesblå, månelysende krat!
Under stjernerne flyver nattens tåge
som en susen over taget,
og Lammeloms knækkende is brøler,
hvor den stønner af åben vagt.
Der er kilometer efter kilometer af lader og huse
hvor frosten går sur ved porten,
her er sjovt i det gule lys fra stockelden,
rystende i nattevinden.
Du er smuk, Brogren, i ildrødt,
hvor du gnider din sorte violin,
til mad og spiritus, som I har glemt alt om,
og din pande er lys som solen.
Og Jon, hvor du sidder ved din gryde,
en baron i dit Tnollskins-dragt,
se, selvom årene har garvet dit hårde skind,
i din sod er du ung som en gud!
Og Vargfors-Fredrik, din grinende mand,
... som ønsker alle de stakler alt godt...
Kom og syng om dine ungdomssynder, hvis du kan,
og en skål for din drengeagtige sjæl!
Og når morgenstjernerne falmer og dør
og når dampene størkner til is,
og når duggen skælver på sump og sø
vi sover på duftende ris.
Så sover vi alle sammen på tunge graner
og drømmer om blege, ømme
og snorker og bliver mandig og rolig,
mens ilden svinder og dør.
Abonnér på YouTube:
Hvis du sætter pris på Allmogens uafhængigt arbejde for at skildre vores fine svenske historie og nordiske kultur, er du velkommen til at købe noget lækkert i butikken eller støtte os med en frivillig donation. På forhånd tak!
Støtte Allmogens via Swish: 123 258 97 29
Støtte Allmogens af tilmeld dig
Støtte Allmogens i dit testamente
