Fædrene

Deres navne står ikke på lyngens blade
- ...de levede i elendighed og fred...
men jeg kan stadig se deres lange række
alt sammen op i den grå urtid.
Ja, her i det gamle jernbjørneland
de slog marker op ved flodbredden
og malm fra minen ved siden af.
De kendte ikke til trældom, forstod ikke krus,
de sad som dronninger i deres eget hus
og tog deres festlige hvile.
De kyssede piger i livets forår,
en var deres trofaste brud.
De ærede kongen, de frygtede Gud
og gik i tavshed, mæt af år.

Mine fædre! I smertens og fristelsens time
...jeg fandt styrke i tanken om dig.
Ligesom du har værdsat og elsket dit arvede pund,
Jeg ønsker at smile tilfreds over det, som skæbnen bringer.
Ved den vinkende overflod af nydelse
Jeg har tænkt på din kamp, på dit sparsomme brød:
Har jeg ret til at bede om mere?
Det er blevet køligt som at bade i den strømmende flod,
da jeg mod lysten kæmpede mig træt,
det har lært mig at frygte mit eget kød
mere end verdens ondskab og Satan selv.

Mine fædre, jeg ser jer i drømmenes time,
og min sjæl er trængt og svag.
Jeg er blevet trukket som en urt fra sit frø,
halvt i nød, halvt villig din sag jeg forrådte.
Nu fanger jeg sommerens og efterårets toner
og giver dem visdommens legende stemme:
at give slip, er det også en mission.
Men lyder mit digt nogensinde
en sang om storme og vandspring,
en mandig og dristig tanke,
der er ridderspore og forårslys fra fattig hede
...og suk fra skovens dybder...
du har sunget den stille og roligt gennem mange rækker
ved lyden af øksen, bag vadestederne og ploven.

Abonnér på YouTube:

Hvis du sætter pris på Allmogens uafhængigt arbejde for at skildre vores fine svenske historie og nordiske kultur, er du velkommen til at købe noget lækkert i butikken eller støtte os med en frivillig donation. På forhånd tak!

Støtte Allmogens via Swish: 123 258 97 29
Støtte Allmogens af tilmeld dig
Støtte Allmogens i dit testamente