Hästevads sten

Historisk monument Hästevads sten uden for Vänersborg i det vestlige Sverige ligger midt i en gammel gravplads, som nogle gange kaldes Hästevadets begravelsesplads, og ved foden af det mægtige Halleberg (tidligere blot kaldet HalKuppelringen er ca. 19 meter i diameter og består af 8 stående sten, der er 1,6-2,4 meter høje og placeret på en hævet bakke.

Et opslag delt af Nicklas Larsson (@ancient_sites) på Oct 4, 2016 kl. 23:53 PDT

Det finns ingen brist på äldre källor som beskriver platsen. Erik Dahlbergh besökte och beskrev platsen på 1660-talet i Suecia antiqua et hodierna, och 1746 fick Hästevadet besök av Carl von Linné. I sin reseskildring skriver Linné att ”många ätteplatser lågo omkring domarringen och andra närmare Ättestörtan”. På den här platsen höll Götiska förbundet ting år 1818, 1819 och 1821, och som minne av tingen finns än idag ett minnesmärke på platsen.

Hele området var engang en stor gravplads med mange gravhøje og sten. I en af gravene blev der fundet en 2000 år gammel urne, som viste sig at indeholde korn, hvilket kan læses i Kulturarvsstyrelsens dokumentation i et notat af 31. oktober 1948. Der er foretaget en del udgravninger i Hästevadet, hvor der er fundet gravurner, skaktøkser, ildsten, spydspidser af bronze m.m. Desværre blev de fleste af gravene senere ødelagt for altid i forbindelse med opførelsen af jernbanen, grusgrave og boligområder. Kun nogle få dusin meter syd for dommerkassen, hvor jernbanen nu passerer, var der en anden dommerkasse.

I Svenska Familj-Journalen, bind 12, 1873, Claës Joh. Ljungström om Ättestupan og "Hästevads Stenar" på Halleberg, og nævner de mange oldtidsminder "ved Tunhems præstegård", "ved Nygård gods" og "ved Forstena slettens gamle fæstegård". Men om stenene i Hästevad skriver han:

Den smukkeste stenbebyggelse i landsbyen er dog den, som findes ved foden af Halleberg, der ligger langs både hovedvejen og jernbanen mellem Wenersborg og Herrljunga, og som normalt kaldes Hästevads sten, hvis navn er taget efter den nærliggende gård Hästevadet.

Denne sten, som findes på en høj, der er lidt hævet over det omgivende terræn og jævnet på toppen, men som nu synes højere end den virkelig har været, da den er blevet gravet rundt for at få grus under anlæggelsen af jernvejen Uddevalla-Wenersborg-Herrljunga, er helt rund og har en diameter på tredive alnar. Dens omkreds er således nittio alnar, og stenene, otte i antal, står lige så langt, nemlig lidt over tolf år fra hinanden. Disse sten er tydeligvis taget fra det nærliggende Halleberg, for de består af det samme materiale som det øverste og kraftigste lag af bjerget, nemlig. fælde.

Den sydligste sten, der står så tæt på jernbanen, som her har et dybt "snit", at der skal laves en undermur for at undgå, at den side af bakken med stenen falder ud på vejen, er fem og en halv fod høj, og når man følger stenen herfra til højre, finder man, at de andre har en højde på henholdsvis otte, seks, syv, seks, seks, seks, otte og syv fod. Den nordøstlige sten er en syv fod bred og glat høj, ubrudt fra oven og nedad, men består af fire jernspidser, hvoraf de tre nederste er gået tabt af dem, der ikke kunne skelne mellem den midterste og din.

I 1754, 8 år efter Carl Linnaeus' passage, fik Hästevadet kongeligt besøg af kong Adolf Fredrik og dronning Lovisa Ulrika. Da det kongelige par så, at en af ringens sten var faldet om, beordrede kongen, at den skulle sættes op igen. Til minde om begivenheden blev kongeparrets navne indhugget i stenen.

UPPER KING
ADOLPH FREDRIKS
OG TØRRING
LOVISA ULRICAS
KOMMANDO, DA DE DEN 8. AUGUST 1754
BESØGTE DETTE STED
DETTE BLEV DEREFTER OMSTØDT.
NEN OPFØRT AF AMTET
HÖFDINGE GREF
ADOLPH MÖRNER.

Hvad var det så, som Carl Linnaeus nævnte om "spiseforstyrrelsen"? Nå, det er det Hallebergs bistade han henviser til. Den ligger 250 meter nordøst for Domar-ringen, og ifølge legenden var det her, ned ad den lodrette klippe, at gamle goter hejste sejlene "til Odins ø uden at tænke på hjemrejsen, når alting ikke længere gik deres vej, eller når de var blevet trætte af verden og livet", som Linné beskrev det.

Indtil 1920'erne var der også en vandkilde ved foden af bjerget, lige under ättestupan, som de lokale kaldte På kilde eller Odens moderfæste. Ifølge legenden vaskede vestgoternes forfædre deres slægtninges lig der, inden de blev begravet. Ifølge en beskrivelse fra 1790'erne havde dammen dengang en diameter på "60 alen", dvs. 36 meter, men i 1910'erne var dammen ifølge optegnelser fra Riksantikvarieämet skrumpet til 7-8 meter i diameter. Dammen blev fyldt helt op mellem 1925 og 1926 i forbindelse med opførelsen af et nyt hus.

Mere om Halleberg-bistadet og den mægtige gamle borg kommer senere! Hvis du nød denne artikel (som det tog mange timer at undersøge og skrive), så støtter du venligst Allmogens folkeoplysende arbejde af tilmeld dig eller give en gave. Så kan du forvente mere af dette! Din støtte = kærlighed.

Se flere interessante steder at besøge på Historisk kort.

Abonnér på YouTube:

---

Hvis du sætter pris på Allmogens uafhængigt arbejde for at skildre vores fine svenske historie og nordiske kultur, er du velkommen til at købe noget lækkert i butikken eller støtte os med en frivillig donation. På forhånd tak!

Støtte Allmogens via Swish: 123 258 97 29
Støtte Allmogens af tilmeld dig
Støtte Allmogens i dit testamente