Køb vores historiske kort

Nej, Åhléns, julemanden er ikke tyrkisk - og vores jul ER svensk

Julemanden
Från omslaget till tidningen Jultomten", 1904. Illustrerad av Jenny Nyström.

Tidligere på ugen vakte detailhandleren Åhléns opsigt, da han meddelte, at der ikke er svensk jul, fordi julemanden skulle være "tyrkisk". Jeg føler, at det er på tide med endnu et faktatjek!

Påstand:

En rigtig svensk jul har et tysk juletræ, hollandsk safranbrød og en tyrkisk julemand.
Julekjole som Åhléns auktionering i samarbejde med de svenske bymissioner. Godt formål, men ikke så godt gennemført.

Konklusion: Historisk. helt forkert

Resumé:

Mange har skrevet om den mærkelige PR-kampagne, som Åhléns lancerede i denne uge med en auktion over et vægophæng til velgørende formål.

Åhléns budskab: Der er ingen svensk jul, eller som de skrev: "Svensk". Deres begrundelse, som de giver i samtalen med Ann Heberlein, som jeg linker til nedenfor, er, at vores svenske jul i virkeligheden bare er et stort sammensurium af udenlandske traditioner.

Ann Heberlein, en teologisk doktor i etik, som indkaldte Åhléns for at spørge, hvad de syntes om kampagnen, og de opsummerede den som "moralsk opdragelse af deres kunder". Den altid fornuftige Thomas Gür kalder det "totalt sludder". Mohamed Omar kategoriserer det som "national masochisme".

Det er også flere steder blevet bemærket, at Åhléns har ændret teksten siden udgivelsen, som i sin oprindelige form havde en tone, der virker direkte nedladende over for den svenske flertalsbefolknings kultur:

Redigeringshistorik

De ønsker at "bryde myten" om den svenske jul. Man kan næsten tro, at Åhléns kommunikationschef har læst og ladet sig inspirere af min artikel om at "slå huller" i den nordiske kulturarv. Jeg vil ikke bruge mere af denne faktatjek på at vurdere Åhléns handlinger, det har mange andre allerede gjort. Jeg vil blot bemærke, at de i år er de første i den traditionelle og højst uhistoriske forringelse af vores svenske jul, og vi kan sige, at Åhléns budskab ikke blev modtaget særlig godt.

År efter år ser vi ved alle vores store traditionelle fester lignende udbrud, hvor man latterliggør og nedgør den svenske kultur eller ligefrem benægter dens eksistens. Jeg skrev om det Julen 2015 her på bloggen, og jeg vil helt sikkert få mulighed for flere faktatjek i 2019.

Men nu til faktatjekket!

Er vores svenske julemand egentlig tyrkisk?

Åhléns har annonceret, at deres vægophæng henviser til Sankt Nikolaus af Myra, bedre kendt som Saint Klaus. Sankt Nikolaus er børnenes skytshelgen, kendt for sin generøsitet og er en af de historiske figurer, der er blevet indarbejdet i den moderne julemand. Men ikke den eneste, som vi snart vil undersøge.

Sankt Nikolaus
Nikolaus af Myra, der ikke ligner vores moderne julemand så meget - udadtil i hvert fald. Foto: Russisk ikon fra 1294 i Lipnya-kirken i Novgorod

Og så er der selvfølgelig den pinlige detalje, at Nicholas var græsk og ikke tyrkisk. Nikolaj var ærkebiskop af Myra og blev født omkring 280 i Patara. På det tidspunkt var der ingen tyrkere i Myra, som dengang var en del af det romerske imperium. Som Thomas Gür påpeger i sin kommentar, dukkede de første tyrkere op først 800 år senere da de med magt erobrede det græske "plot", som var det græske hjemland. Det gør naturligvis ikke Nicholas til tyrkisk, lige så lidt som det ville gøre vores nordiske julemand til tyrkisk efter en hypotetisk tyrkisk erobring af Sverige.

Man kunne tro, at en virksomhed som Åhléns, der havde en omsætning på næsten 5 milliarder i 2017, har råd til at faktatjekke sine egne tekster, men måske har det noget at gøre med, at de sidste år havde et underskud på 68 millioner kroner - jeg ved det ikke.

Sammenfattende: Nej, hverken den svenske eller nogen anden julemand er "tyrkisk" i nogen form.

Sandheden om julemanden

Der er ingen uenighed blandt folklorister om, at vores moderne svenske julemand er en blanding af mange forskellige traditioner og figurer, der stammer fra både vores egen nordiske folklore og fra udlandet.

Fra udlandet har vi indflydelsen fra Sankt Nikolaus og naturligvis USA's store "Santa Claus", som blev populariseret af Coca-Colas reklame, der har været viral siden 1920'erne. Til min overraskelse har jeg nu erfaret, at Coca-Colas verdensberømte julemand, som vi kender ham i dag, blev skabt i 1930'erne. af Haddon Sundblom, som havde en svensk mor og en ålandsk far.

Sundbloms Coca Cola-tomat
Sundbloms Coca Cola-tomat, denne fra 1934. Foto: Coca Cola

Hvad med vores egen svenske julemand? Tja, det hører til den gamle folklore om den lille gården eller Nissen fundet blandt de germanske folkeslag.

Lundby nissen 1842
Nissen i Tirup fodrer den hvide hoppe, træsnit af Andreas Flinch (1842) efter en model af Johan Thomas Lundbye.

Vores julemand er et gammelt overnaturligt væsen, der bor på gården, på plot (deraf navnet), og bringer held og lykke og rigdom til gårdens folk. Han kan også bo under gårdens forårstræer eller i kæmpehøjen. Denne idé om handlingen som en såkaldt slæbnet hører til den nordeuropæiske landbrugskultur og er fælles for tyskere og slaver. Det var ikke en stor, glad julemand med hvidt skæg, rødt tøj og rensdyr, tværtimod. Gårdnissen er lille og klædt i gråt uldtøj, nogle gange endda med en rød hue.1

At stille en skål grød ud til julemanden eller Nissen juleaften under loftstrappen, på loftet eller i et udhus er en kendt og gammel skik i hele Norden, som der er knyttet mange sagn til.

Martin P:N Nilsson, Nordisk kultur XXII (1934), s 31

I nogle dele af landet fik gårdens julemand også nyt tøj. I Uppland nævner Celander, at han fik en læderjakke og en rød hue. I det vestlige Värmland siges det, at der juleaftensdag blev lavet en særlig "julemandsseng", og det siges, at det var tydeligt at se, at han lå der. Det var også skik og brug at give et offer til gården ved at hælde juleøl på vandtræet (plejetræ) eller den gigantiske gravhøj.2

Vi ved, at folkloren om julemanden er gammel i Sverige fra det ældste vidnesbyrd om ordet tomte. Den stammer fra en af Saint Birgitta's (1303-1373) åbenbaringer, hvor hun taler om tompta gudhi. Folk "tilbeder og ærer afguder og går ikke i kirke", siger hun klagende.3. Det ældste bevis for vores nordiske julemand er derfor historiske vidnesbyrd fra det 14. århundrede om den kristne kamp mod den gamle folklore.

Forbindelsen mellem vores lille bondegårds julemand og den julegaveuddelende julemand, som vi kender i dag, skete i slutningen af det 19. århundrede, og det kan vi i høj grad takke forfatteren for. Viktor Rydberg (1828-1895) og tegneren Jenny Nyström (1854-1946) for.

Rydbergs meget elskede børnebog Lille Viggs eventyr juleaften blev udgivet første gang i 1871 med illustrationer af den 17-årige Jenny Nyström. Rydbergs digt Julemanden fra 1881 var med til at forme billedet af den svenske julemand med tiden, sammen med Jenny Nyströms varme illustrationer af svenske julefester med julemænd, julegeder, glade børn og juletræer.

Jenny Nyströms julemand
©Jenny Nyström/Kalmar amtsmuseum, BUS 2011

Julemanden = Odin?

En sidste interessant forbindelse, som jeg stødte på med hensyn til plottets oprindelse, er en teori, som bl.a. folkloristen Margaret Baker har fremsat4, er, at plottet er Odin selv, Oðinn, den nordiske gud. Han er den ældste, største og klogeste af Asas guder og havde mange navne, over 200 siges det at være. Allfather. Elefantfar. Enøjede mand. De kloge. Stavnsbæreren. Den høje. Julner. Julemanden.

Oden julemand
Odin som vandringsmand. Maleri af Georg von Rosen 1886.

Navnet "Father Christmas" minder om den "Father Christmas", som senere skulle repræsentere julen i England. Den hollandske julemand "Sinterklaas" har også ligheder med Odin: Sinterklaas rider på hustagene på en hvid hest, mens Odin rider hen over himlen på sin hest Sleipner under den vilde jagt. Sinterklaas har sorte små hjælpere, som står ved husene og fortæller ham, hvilke børn der har været søde eller uartige. Oden har sine sorte ravne Hugin og Munin, som han sender ud i verden hver morgen for at indsamle oplysninger til ham.

Odin, som i en af sine skikkelser er en gammel mand med langt, hvidt skæg og en sløjfehat, skulle efter sigende besøge nordboernes hjem julenat. På den lille danske ø Lolland gik han under navnet Goen og ifølge optegnelserne kom han ridende på sin hvide hest "juleaften" (dvs. dagen før juleaften) og blev som gæst, indtil julen var forbi.5. Fra Sverige, Hilding Celander:

Så er han enten til fods med en bred silkehat på hovedet eller til hest på en høj, sort hest, der rider på en høj, sort ganger, hvis sko i folklore omtales som værende smedet af blankt sølv. De nætter, hvor Odin foretager disse ensomme vandringer eller rejser, falder især på de gamle hedenske højtider, såsom julenat og natten til skærtorsdag. Han tillader ikke, at mennesker kommer i vejen for ham; for natten, og især disse nætter, tilhører ham.

Hilding Celander, Nordisk jul (1928), s 233

Kunne Odin have været inspirationen til senere myter om julemanden, "julemanden", som udviklede sig til den moderne julemand i dag? Man kan kun spekulere. Men det er ret interessant, ikke sandt? Jeg er alt for dårligt belæst om Odin og den oldnordiske jul, for ikke at nævne at kilderne er ret sparsomme, men fremtidige juleaftener vil helt sikkert give mig lejlighed til at vende tilbage til emnet.

Nu hvor vi har lært sandheden og usandhederne om vores svenske julemand at kende, hvad så med Åhléns' to andre påstande, nemlig at vores tradition med kringlebrødskager kommer fra Holland og juletræet fra Tyskland?

Julebrød

Så påstanden er, at safranbrød, dvs. vores sveskeboller eller lusse-katte, har sin oprindelse i Nederlandene. Safran har været kendt som krydderi siden det 14. århundrede i Sverige, men blev først populært som krydderi i julebagning i slutningen af det 19. århundrede.6. Det skriver Jan-Öjvind Swahn i Den store julebog:

Men nu [i slutningen af det 19. århundrede, min note] havde safran en anden rolle, nemlig som ingrediens i de fine juleboller og kager af sigtet hvedemel. I hvilket omfang denne krydderi blev indført, fordi folk syntes, at safran smagte godt, eller fordi det så pænt ud med safran i brødet, eller fordi det betød status for familien, vil vi måske aldrig vide.

Jan-Öjvind Swahn, Den store julebog (2005)

Julebrød bagt med safran er ikke så gammelt i Sverige. Men hvad så? Det er lækkert! Det er dog sikkert, at julebrød uden safran har haft en vigtig plads i julefrokosten længe tilbage i vores historie.

De ældre husker ofte julen som den tid, hvor man kunne spise sig mæt og fik masser af godt brød. Det er en skik, at hver person får en bunke brød til jul, nogle gange med ost eller andet til, og det er en udbredt skik i hele Sverige. Husdyr kunne også få et stykke julebrød juleaften eller ved julemiddagen.

Albert Eskeröd, Årets fester (1953), s 183

Før den velkendte S-form blev der bagt mange forskellige slags brød, hvoraf det mest almindelige var rugbrød, men også finere hvedebrød i alle mulige former. De bagte også kultbrød i form af forskellige dyr, f.eks. svin, geder, geder, haner osv. Mange af formerne på det gamle julebrød genfindes også i oldnordisk symbolik, f.eks. S-former, hagekors, solkors osv.

Julebrød
Julebrød

Det, som vi i dag kender som en klassisk S-formet linsebolle, blev i virkeligheden kaldt julgalt eller julkuse før - selv før safranbrød blev en del af den svenske jul. Dengang var det en almindelig hvedebolle.

Julgalt
Fra Tobias Norlind's "En svensk altmoguls liv" (1912)

Hvorfor bagte man brød i form af en gris? Grisen har en fremtrædende plads i julefrokosten som offerdyr. Historien om kong Heidrek, der fejrer jul og bringer et vildsvin ind, som skal ofres til frugtbarhedsguden Frej ved midvinterfesten, fortælles i historien om Herharar. Folkloristen Arvid August Afzelius (1785-1871) fandt spor af dette offer blandt de almindelige borgere i sin tid i begyndelsen af det 19. århundrede7.

Afzelius fortæller, at man i fjerntliggende dele af Sverige havde overlevet skikken med at bage en "julgalt" ved juletid, som skulle opbevares til de første forårsdage. Det var altså en stor brødkage, der erstattede den levende galten, og ikke noget som dagens lussebulle. julebrød, eller sokakan, blev givet til dyrene, spist af landmanden og landarbejderne under forårsarbejdet og blandet i frøene for at give styrke og en god høst. Fra Värend i Småland, etnologen Gunnar Olof Hyltén-Cavallius (1818-1889) om julebordet i Värendboden i gamle dage:

På dette huslige offeralter placerer han så en julebunke af forskellige slags offerbrød eller julekager, som f.eks. lefse, limpe, brød, honningkager, flødeskumskager, go-bread og kringler, sammen med en juleost og øverst et brød kaldet julekage eller julegalt.

Gunnar Olof Hyltén-Cavallius, Wärend og wirdarne - Eksperimenter i svensk etnologi, bind 2, 1868

I dag bager vi ikke blot julealter i massevis hver jul, men offergeden lever også på julebordet i form af den elskede juleskinke, grisefrikadeller, syltetøj og pølser.

Når du bager årets lucerneboller, skal du vide, at du bager det samme brød, som utallige generationer har bagt før dig - du har bare gjort dem endnu mere velsmagende ved at tilsætte safran. Dine forfædre var sandsynligvis alt for fattige til at have råd til safran alligevel, så vær taknemmelig for din rigdom.

Betydningen af det julebrød, der gemmes til foråret, er helt klar. Det ville give noget af julens overnaturlige kraft til sultende dyr og forårstrætte mennesker i en tid med hårdt og udmattende arbejde.

Albert Eskeröd, Årets fester (1953)

Juletræet

Hvad med traditionen med juletræet indendørs, stammer den fra Tyskland?

Ja, det gør det. Skikken med at bringe juletræet indendørs er kendt i Tyskland fra det 17. århundrede. Et juletræ nævnes første gang omkring 1600 i Alsace i Tyskland, men uden lys. Det var først langt inde i det 19. århundrede, at juletræet blev udbredt til den brede offentlighed i Sverige.

Martin P:N Nilsson påpeger dog i sin afhandling om julen8 at det er meget sandsynligt, at den "er grundlæggende beslægtet med det nordiske udendørs juletræ". Så før juletræet blev bragt til Sverige, var der en skik at have et juletræ udenfor. Folkloristen Hilding Celander fortæller også, hvordan almindelige mennesker i det vestlige Sverige og Vestlandet i Norge plejede at hente grankviste ind til at hænge på væggene i deres hjem. Celander sammenligner det med skikken ved midsommer, hvor man pynter hjemmets indre med bladkviste.9

Så ja, traditionen med indendørs træer stammer fra Tyskland. Men hvad betyder det? Det er ikke oprindelsen, der gør traditionen til en tradition, men de mennesker, der praktiserer den og gør den til deres - generation efter generation.

Det Åhléns her gør, bevidst eller ubevidst, er faktisk ren og skær historieforfalskning. Vilhelm Moberg beskrev denne form for historieforfalskning, hvor løgnen ikke skabes af det, man siger, men af det, man udelader - "ved udvælgelse og udeladelse".

Åhléns siger, at julemanden var tyrkisk (hvilket i dette tilfælde naturligvis var helt forkert), men det udelader den rigdom af viden, der findes om vores nordiske julemand. De siger, at sveskeboller er hollandske (hvis det overhovedet er sandt), men udelader vores gamle, indfødte tradition med julebrød. "Her er en kendsgerning udeladt - og ved at udelade er vores historie forfalsket", som Vilhelm Moberg skrev.

Min jul er svensk. Men også nordisk og europæisk. Min jul er ogsåångermanländsk, med mormors blana på julebordet - lavet med smør, fløde og kanel. Intet af det kan tages fra mig.

Kun Sverige svenske julefrokoster har.

Mit råd til dem af jer, der ligesom jeg er ved at være trætte af denne form for historieforfalskning omkring vores højtider, er at springe Åhléns over i årets juleindkøb. Boykot dem. Hvis du allerede har handlet der, skal du returnere varerne og købe dem et andet sted. Fordi Åhléns ikke har været venlige i år. Jeg tror endda, at de måske er havnet på julemandens sorte liste...

Ønsker du en mere Julevenlig muligheder, kan du altid kigge på Allmogens shop hvor du finder Allmogens almanak, gamle kort og smukke udskrifter til at hænge på væggen. Overskuddet fra salget vil blive brugt til at fortsætte min faktatjekning på Åhléns i den kommende ferie.

Men husk også, at julen aldrig har handlet om at bruge en masse penge på julegaver. Det har været hjem og familie fest, hvor det glade selskab altid har været vigtigt. Som Hilding Celander beskrev julen, er den "en fest, der ikke kun til årlige, til årlig vækst og bjærgning, men også til Fridar, for at bevare den fredstilstand, der forener brødre og søstre."10

Følg også Allmogen på instagram for en daglig dosis historie og kulturarv!

Kilder

  1. Kulturhistorisk ordbog over den nordiske middelalder, bind XVIII, s 462
  2. Hilding Celander, Nordisk jul, 1928, s 212
  3. Den hellige Birgittas åbenbaringer, red. G. E. Klemming, Sthlm, 1861, s. 197-198
  4. Margaret Baker, Opdagelse af julens skikke og folklore
  5. Hilding Celander, Nordisk jul, 1928, s 234
  6. Kättström Höök, Lena; Lund Kristina (2016). Lucia i et nyt lys. Nordiska Museets förlag. s. 24. Libris 19775090. ISBN 9789171085887.
  7. Kommentarer til Afzelius' oversættelse af Hervara-sagaen
  8. Nordisk Kultur XXII, s 47
  9. Hilding Celander, Nordisk jul (1928)
  10. Hilding Celander, Nordisk jul, 1928

Abonnér på YouTube:


Hvis du sætter pris på Allmogens uafhængigt arbejde for at skildre vores fine svenske historie og nordiske kultur, er du velkommen til at købe noget lækkert i butikken eller støtte os med en frivillig donation. På forhånd tak!

Støtte Allmogens via Swish: 123 258 97 29
Støtte Allmogens af tilmeld dig
Støtte Allmogens i dit testamente

Populære

5 tanker om “Nej Åhléns, tomten är inte turkisk – och vår jul ÄR svensk

  1. Mats Jangdal siger:

    Du glemte det mest svenske af alle, nemlig selve ordet jul! Det findes på oldnordisk og på engelsk som Yuletide, dvs. Juletid. Men det er kun i Sverige i hele den kristne verden, at det førkristne ord Jul bruges som navn for midvinterfesten. I alle andre kristne lande bruges der nu en eller anden form for henvisning til Kristus og Jesu fødsel.

    Så julen kan aldrig antages at være importeret, uanset hvad vi fylder den med.

    Julen menes at hentyde til solens hjul, dvs. hele året fra midvinter til midvinter, hvilket ofte illustreres af hagekorset. Bemærk, at det gamle hagekors altid er afbildet stående på den ene side, mens det nazistiske hagekors er afbildet stående på en spids, ifølge runologen Lars Magnar Enoksen

    • Sara siger:

      I Finland er der også et navn for julen: joulu. Svenskerne er, ligesom ordet lagom, ikke så unikke, som de gerne vil tro.

  2. Mats Mårtensson siger:

    Meget interessant artikel! Især spekulationerne om Odins indflydelse på de britiske og hollandske traditioner var nye for mig. Jeg ved mindre end du om den gamle nordiske jul, men hvis julemanden/Sinterklaas-sædvanen går tusinder af år tilbage, er det sandsynligt, at de hedenske vikinger bragte denne myte med sig til de områder, de "koloniserede", hvor den senere blev tilpasset/indarbejdet i de lokale traditioner. Mange vikinger blev tilbage og lærte sproget og skikkene. Andre vikinger flyttede til Normandiet ("Nordens land") i Frankrig og lærte fransk, inden de vendte tilbage til de britiske øer for at fortsætte "kulturudvekslingen". Både normannerne og de tidligere vikinger har sat deres præg på sprog og historie, så hvorfor ikke også på julefrokosten?

  3. Kenneth siger:

    Det næste, vi skal se på, er påstanden om de importerede Lucia-fester. I den nordiske tradition blev midvinteren fejret for længe siden. I de ortodokse og katolske kirker fejres helgenen St. Lucia den 13. Disse to datoer blev sammenbragt i forbindelse med Sveriges kristning. Den kristne kirke har historisk set været god til at inkorporere kristne højtider med vores oprindelige nordiske højtider. Vi må ikke glemme, at Sverige var katolsk fra det tidspunkt, hvor det blev kristent, og indtil slutningen af det 16. århundrede.

Kommentar er lukket