Sagaen om fædrenes gud. Fortalt til de unge

"Hør de dybe lyde fra Norden
Baldershage fra barndommen,
Kämpeluren, Heimdallshornet,
Lyden af sølvharpen i Brage!
Hør, det er nornens vuggevise
Fordi det er i folkets ører,
Og en nordisk ungdomsklynge
Glæd jer dog til at høre!"

Viktor Rydberg (1828-1895) skrev Fædrenes gudesaga som et resumé af sin forskning i den nordiske mytologi, vores gudesaga, en imponerende forskningsindsats, der tog næsten ti år af hans liv.

Rydberg var en af Sveriges vigtigste forfattere i slutningen af det 19. århundrede, mellem Almqvist og Strindberg. Rydberg er også kendt for digtet The Star of Bethlehem, som begynder med de velkendte ord "Skinner over sø og kyst”.

E-bogen er produceret af Litteraturbank og det eksemplar, som litteraturbankudgaven er baseret på, tilhører Göteborgs Universitetsbibliotek. PDF-versionen er produceret af Google Books med originaler fra University of Michigan.

I e-teksten er der foretaget følgende ændringer i forhold til den oprindelige tekst:

122 sam Urd not - som Urd not
159 og Menja Disse - og Menja. Disse
205 hans måde Men - hans måde. Men
207 guderne er blevet brændt - guderne er blevet brændt
207 31, 144 145, 191 - 131, 144, 145, 191
229 en af hendes søstre - en af hendes søstre
233 Delling Day Hun har - Delling Day. Hun har
234 5. 6, 9, 10, 11 - 5, 6, 9, 10,
243 Bynames ttll Oden - Bynames for Oden
244 29. 31, 75, 139-143, - 29, 31, 75, 139-143,
247 8. 9, 10, 14, 106, - 8, 9, 10, 14, 106,
247 2. 16, 17, 18, 101, - 12, 16, 17, 18, 101,
247 d. v. s. Ival des säter. - dvs. Ivaldes säter.

Viktor Rydbergs forord

Til læseren.

For første gang overdrages vores stammes myter nu som en sammenhængende helhed til den svenske ungdom. En nærmere undersøgelse har vist, at de dannede en sammenhængende saga, hvor hver enkelt myte, selv om den var uafhængig i sin oprindelse, blev indarbejdet som et led i en kæde, der begynder med verdens, gudernes og menneskenes opståen og slutter med Ragnarök og verdens fornyelse.

Disse sidste led i kæden er forbundet af myter om verdens tidsaldre, om forfædrene og de begivenheder, der har været med til at sætte deres dage i gang. Den første menneskelige race og de næste slægtninge efter den lever i en tidsalder med kulturløs uskyld og fred. En af vanagudarerne blev sendt til Midgård i menneskelig form for at undervise folket. Han bliver den første præst og lærer for det germanske folk. Han blev efterfulgt af den første dommer (Sköld-Borgar), og sidstnævnte af den første konge (Halfdan-Mannus). Hans tre sønner blev igen de første stamme-konger af de germanske folkeslag, som nu var delt i tre grene. Med deres skæbner slutter den mytiske forhistorie, men den fortsætter i heroiske digte om deres efterkommere, som slutter i den egentlige historie.

Alle mytologier, der indeholder historier om forfædrene, har sat dem i tæt forbindelse med guderne. Himlens og underverdenens hellige kræfter beskytter skabelsen og menneskeheden, som er deres vogtere, mod fjendtlige væsener, og i samspil med forfædrene styrer de begivenhedernes gang. Således får de vigtigste mytiske begivenheder nødvendigvis en kronologisk rækkefølge, ligesom en sådan rækkefølge nødvendigvis er fremherskende i fortællingen om de på hinanden følgende forfædre. Gudernes gerninger og skæbner under Skjoldborgs styre må have været forud for deres gerninger og skæbner under Halfdan, og disse igen forud for dem, der fandt sted i Halfdans sønners dage. På samme måde har de indiske ariere skelnet mellem de begivenheder i gudernes og menneskenes verden, der fandt sted før, under og efter deres forfædre Manus og Brigus' levetid; de iranske ariere har skelnet mellem dem i den tid, hvor den første patriark Jima levede, og i de efterfølgende patriarkers tid; de helleniske ariere husker dem i den gyldne tidsalder under Kronos' styre, dem i sølvalderen, hvor verdensånden overgår til Zeus, og dem i kobber- og jernalderen, samt igen inden for sidstnævnte de mytiske begivenheder i Kadmos' og Jasons tidsalder og dem, der følger hinanden indtil den trojanske krig. Når Ovid ønskede at synge om alle de forvandlinger, der er nævnt i den antikke mytologi, kunne han gøre det i kronologisk rækkefølge, begyndende med Chaos og sluttende med Cæsar.

Frem for alt, når et folk er i besiddelse af hellige fortællinger, der er nedarvet fra generation til generation, bliver disse efterhånden og som af sig selv samlet på grund af fantasiens behov for orden og sammenhæng. Det kræver ikke en høj uddannelse for at gennemføre denne proces. Hos finnerne og bulgarerne såvel som hos aryerne er arvefortællinger blevet knyttet sammen i episke kæder. Det kræver ikke en udviklet kultur i moderne forstand for at religiøse og moralske forestillinger af overraskende storhed kan optræde i et folks mytiske fortællinger ved siden af forestillinger, som forekommer os barnlige. Det er en etnologisk erfaring fra forskellige racer, fra minke og indianere såvel som fra Rigveda og germanere, og den burde overraske os mindst i forbindelse med sidstnævnte, hvis hedenske kultur var poetisk. Det er en kendsgerning, at det højeste og bedste fra deres fortid blev udtrykt i deres poetiske kunst, især i den religiøse kunst. Det behøver næppe at blive tilføjet, at et folks religion, når den ikke er blevet forældet, står højere end den masse, der er tilhængere af denne religion, fordi den afspejler den mere ideelle side af folkets liv.

De germanske myter er af meget forskellig alder. Nogle af dem, der er nævnt her, stammer fra Fornaran-perioden, som en sammenlignende undersøgelse af myterne vil vise. Blandt dem er myterne om et sammenstød mellem guderne og naturforskerne, om den deraf følgende fimbulatory vinter og om de foranstaltninger, der blev truffet for at redde det bedste, som skabelsen havde til en kommende lykkelig tidsalder for verden, fra den. Andre myter hører til en meget senere periode, nogle af dem kan være fra de sidste århundreder af hedenskab. Men efterhånden som de er opstået, er de blevet tilføjet som nye led i den episke kæde, der allerede er i gang.

Med hensyn til årsagerne og beviserne for rigtigheden af den redegørelse, som jeg her giver for vores mytologis epik, må jeg henvise til "Undersøgelser af den germanske mytologi", hvis første del udkom i 1886, og hvis anden del er under forberedelse.

Stockholm i november 1887.
Viktor Rydberg.

Abonnér på YouTube:

Hvis du sætter pris på Allmogens uafhængigt arbejde for at skildre vores fine svenske historie og nordiske kultur, er du velkommen til at købe noget lækkert i butikken eller støtte os med en frivillig donation. På forhånd tak!

Støtte Allmogens via Swish: 123 258 97 29
Støtte Allmogens af tilmeld dig
Støtte Allmogens i dit testamente