Køb vores historiske kort

Nej, der står ikke "Allah" på vikingetøjsbåndet fra Birka

Allah om vikingetidens stofbånd
Foto: Annika Larsson

Forleden uge var det en verdenssensation, da forskere fra Uppsala Universitet opdagede, at "Allah" er skrevet med kufisk skrift i et båndmønster fra vikingetiden fra Birka. Eller rettere sagt "opdaget".

"Troede vikingerne i Svealand på Allah, islams gud?" var den vinkel, som Aftonbladet valgt, men også Svensk radio, Upsala Avis og Svenske YLE sprede nyheden. I udlandet, følgende sult New York Times, The Guardian, BBC i toget.

I pressemeddelelse fra Uppsala Universitet udtaler, at "Det, som tidligere blev anset for at være typiske vikingetidens mønstre i sølv på vævede silkebånd i vikingegrave fra vikingetiden, har vist sig at være geometriske kufiske tegn. Mønsteret på båndene påkalder både Allah og Ali."

Det var Annika Larsson, forsker i tekstilarkæologi ved Institut for Arkæologi og Oldtidshistorie ved Uppsala Universitet, der gjorde "opdagelsen", mens hun "genskabte" mønstret ved hjælp af "andre forskningsmetoder end de sædvanlige teoretiske".

Men hendes forskning er nu blevet udsat for temmelig hård kritik. Stephennie Mulder, professor i middelalderlig islamisk kunst og arkitektur ved University of Texas, kritiserer ikke kun "opdagelsen", men også de ukritiske medier i en lang tråd på Twitter og hævder, at man burde have konsulteret eksperter, før man udbasunerede verdensnyheden - for der er ikke tale om en verdensnyhed, ifølge Stephennie.

Stephanie påpekar bland annat hur stilen på det specifika mönstret som Annika har ”återskapat” i själva verket hör till en tidsperiod först 500 år senare, och sen är det förstås biten med att en stor del av ”upptäckten” är hittepå.

En annan kritisk artikel som delats mycket ifrågasätter just detta, att ”upptäckten” gjorts i efterkonstruerade mönster och inte i existerande mönster som finns i verkligheten. Så här ser originalmönstret ut:

Birka bind 6
Ur Agnes Geijers Birka III: tekstilfund fra gravene (1938), s 82.

Oversættelse: du brugte din fantasi og fandt på det, ganske enkelt. Og udelader denne lille detalje fra pressemeddelelsen.

Eftersom det erklærede mål med arbejdet er at "nå ud til et bredere publikum end blot akademikere", burde en historisk afdeling så ikke sørge for at være ekstra klar over, hvad den rent faktisk præsenterer for dette publikum? Er det tilladt at fremlægge spekulationer som fakta? Eller er det "alternative fakta", der præsenteres af Uppsala Universitet?

I en tid med stigende polarisering og et mildest talt fjendtligt klima i samfundet, især når det drejer sig om ting, der har med vores arv og historie at gøre, synes jeg, at det er fornuftigt at holde sig til fakta og blot præsentere virkelige fakta som fakta.

Der er ingen tvivl om, at vores vikingeforfædre havde mange kontakter i Østen og bragte arabiske sølvmønter, Buddha-statuer og nye erfaringer og påvirkninger med sig hjem. Selv ned til Miklagård (Konstantinopel, erobret i 1453 af Muhammed Erobreren og blev kaldt Istanbul i 1926) fortsatte deres rejser, hvoraf nogle omfattede medlemskab af Väringalidet, den byzantinske kejsers personlige livgarde, som i vid udstrækning bestod af nordboere.

Väringalidet
Fra Joannis Scylitzas Joannis Scylitzae Synopsis Historiarum: Kodikas Virt. 26-2 tes Ethnikes Bibliothekes tes Madrites = Codex Matritensis Graecus Vitr. 26-2 (2000), faksimile af Madrid Skylitzis fra det 12. århundrede af Militos (Μίλητος)

Historien om vikingernes rejser i øst er virkelig interessant og værd at udforske. Men vi kan vel gøre det uden at opdigte ting og dermed risikere at ødelægge offentlighedens tillid til forskningen?

Abonnér på YouTube:


Hvis du sætter pris på Allmogens uafhængigt arbejde for at skildre vores fine svenske historie og nordiske kultur, er du velkommen til at købe noget lækkert i butikken eller støtte os med en frivillig donation. På forhånd tak!

Støtte Allmogens via Swish: 123 258 97 29
Støtte Allmogens af tilmeld dig
Støtte Allmogens i dit testamente

Populære